Tysklands oprindelige druesorter

Det var her, Riesling opnåede den verdensberømmelse, som har fulgt den i lang tid. Man kan blive helt svimmel, når man læser vinkort fra omkring år 1900. Tysk Riesling blev opført sammen med de bedste vine fra Bordeaux og Champagne, og nogle gange blev den endda solgt for mere. Allerede dengang var dens fine, elegante, næsten svævende stil unik. Riesling har følt sig hjemme ved Rhinen og dens bifloder i århundreder, hvor den har fundet det ideelle terroir til sine høje standarder. Den er "veletableret" her, "autochthon" (oldgræsk autós = selv og chtón = jord), hvilket betyder "forekommer på oprindelsesstedet", da dens oprindelse fra Rhindalen anses for at være sikker.

Selv om Riesling nu dyrkes over hele verden, er druesorten ikke blevet et rigtigt eksportsucces. Omkring 40 procent (ca. 24.000 hektar) af verdens Riesling-areal dyrkes af tyske vingårde. Druesortens finesse i vores kølige klima er uovertruffen, ja næsten umulig at kopiere. Det gør Riesling til et ægte trumfkort i baglommen på et vinland, der ikke ligefrem har dækket sig ind i ære, når det gælder druesorter i de seneste årtier. En række gamle sorter er næsten blevet glemt i dette land, herunder Heunisch, en af Rieslings forældre. Lokale autoktone specialiteter som Elbling eller Tauberschwarz mister fortsat betydning. Med hensyn til indfødte druesorter står Tyskland derfor klart i skyggen af sydeuropæiske lande som Frankrig og Italien, hvor næsten alle regioner kan trække på et stort antal indfødte sorter. I Tyskland var man tidligere ikke opmærksom på de oprindelige sorter, der blev kastet for mange ubetydelige nye sorter på markedet, og der blev lagt for stor vægt på kvantitet frem for kvalitet. Riesling kan dog ikke gøre krav på scepteret over tyske oprindelige druesorter alene...

Ændring af placering. Omkring 20 kilometer sydøst for Würzburg findes der nogle helt særlige vinstokke i den lille vinby Sulzfeld am Main. I den gamle vinmark "Creutz", som er en del af Sulzfeld Sonnenberg, dyrker vingården Luckert Silvaner-vinstokke med deres oprindelige rødder, som blev plantet i 1870. Hvert år fremstilles der mellem 500 og 600 flasker vin af disse få druer. Her kan du opleve, hvordan Silvaner engang må have smagt. Sorten blev første gang plantet i Tyskland tilbage i 1659 i Castell nær Würzburg. Silvaner kommer oprindeligt fra alpeområdet, og i lang tid blev den naturlige krydsning mellem traminer og østrigsk hvidvin blot kaldt "Österreicher". Det er kun i Tyskland, at silvaneren for alvor har gjort karriere og betragtes som en indfødt sort på trods af sin anderledes oprindelse. Næsten 5.000 hektar er beplantet med Silvaner i Tyskland, og de fleste vinstokke står i Rheinhessen, hvor sorten også har været dyrket i lang tid og i dag viser sig fra sin bedste side hos vinproducenter som Michael Teschke, Schätzel og Gunderloch.

Generelt oplever Silvaner i øjeblikket en renæssance. Efter at have været den mest dyrkede druesort i Tyskland indtil 1970'erne måtte den derefter afgive mere og mere areal til mere højtydende sorter som Müller-Thurgau. Kvalitetsmæssigt er Silvaner dog klart foran i denne duel. I Franken producerer Horst og Sandra Sauer, Rudolf May og Luckerts f.eks. fantastiske silvaner-vine, som kan måle sig med de bedste tyske rieslinger. Sorten har altid sin egen legende stil og er som regel lidt mere urteagtig og jordagtig.

Tilbage i Rheingau er solen langsomt ved at nå sit højeste punkt. For denne årstid bringer den allerede en hel del varme til vinmarkerne, alt bliver varmet op, og der dufter af blomster og græs. Fra Rüdesheimer Berg har man en fantastisk udsigt over Bingen og Nahe-flodens udmunding. Terroir bliver synligt her: Rhinens mørke, grålige vand møder Nahe's brunlige, sandede vand. Først et par hundrede meter nedstrøms, næsten i den midterste Rhindal, blandes de to floder endelig. Her ændrer Rheingau udseende: Skifer dominerer jordbunden i det søvnige Assmannshausen, Pinot Noir er den ubestridte førerhund i vinmarkerne her, især i det legendariske Höllenberg. Sorten fandt et hjem her for flere hundrede år siden. I det 13. århundrede bragte cisterciensermunke Pinot Noir fra Bourgogne til Rheingau, hvor den først blev plantet i Hattenheimer Steinberg og derefter i Assmannshäuser Höllenberg.

Andre druesorter har også forladt deres oprindelse og slået rod i Tyskland: Fast forankret i den schwabiske vinsjæl er Lemberger, som stammer fra det nordøstlige Slovenien. Sorten fandt vej til Württemberg via Østrig i det 19. århundrede, hvor den i dag mere end nogensinde viser, hvilke storslåede rødvine den kan producere. Og ikke kun på de bedste steder omkring Stuttgart, såsom Fellbacher Lämmler, men også i gamle terrasserede vinmarker ved Neckar, hvor Stefanie og Fabian Lassak fortolker Lemberger på en vidunderlig usminket og moderne måde.

Men befolkningen i Baden har også et es i ærmet. Kedeligt og udtryksløst var det i går: I dag er Chasselas, hvis oprindelse endnu ikke er klart fastlagt, et ægte stjerneskud i Markgräflerland-regionen, først og fremmest takket være Hans-Peter Ziereisens arbejde. Med mottoet "Make Chasselas Great Again" har han givet druesorten et helt nyt ansigt: sofistikeret, spændende og polariserende.