Gutswein - Ortswein - Erste Lage - Große Lage. Det er her, VDP's klassifikationsmetode normalt slutter. Große Gewächs har højeste prioritet som en tør, ideel fortolkning af områderne og druesorterne. Men hvad sker der, hvis en lille parcel af en Großes Lage på en eller anden måde krydser grænsen og tilføjer endnu en oven i den egentlige GG? Det bliver til en auktionsvin. Og sikke en vin!
En stjerne blev født(e)
Med 2009-årgangen vinificerede Philipp Wittmann for første gang en enkelt parcel af Westhofener Morstein separat. Resultatet inspirerede straks vinmageren, og "La Borne" blev født. Men da mængden [på grund af størrelsen] af denne parcel, der ligger på den øverste kant af Morstein, var så lille, men kvaliteten var så god, blev det hurtigt besluttet at tilbyde denne vin som auktionsvin på Bad Kreuznach VDP's vinauktion. En ny og sjælden exceptionel Riesling blev født ud af ingenting. Kvaliteten var overbevisende fra første dag.
Ikke altid, men altid bedre
Karrieren for La Borne Riesling tog dog en drejning til det værre i 2010. Da Philipp ikke var overbevist af Morstein Grosses Gewächs i dette vanskelige år uden La Borne-parcellen, blev hele fadet med parcelvinen inkluderet i den normale GG. Kvaliteten af Morstein GG blev således bevaret i 2010 på bekostning af prestigevinen. Det vil jeg kalde jordnært. Den samme skæbne overgik i øvrigt også La Borne Riesling i 2013. Selv i dette vanskelige år hjalp La Borne-delen den normale Morstein GG med at komme på fode igen. I et kort interview på ProWein i år fortalte Philipp Wittmann mig, at 2017-versionen af La Borne Riesling nok er den bedste, han har vinificeret til dato. Så vi kan godt glæde os til VDP-auktionen i Bad Kreuznach i år.
La Borne?
Men hvor kommer navnet på denne vin egentlig fra? I lighed med dens kammerater i klubben af "ikke-klassificerede exceptionelle rieslinger" (såsom G-Max fra Keller, A. de. L. fra Emrich-Schönleber eller CO fra Battenfeld-Spanier), er der brug for en lille forklaring her. "Laborn" er, hvad de gamle Westhofenere kaldte dette område i Morstein. Derudover betyder "la born" "grænsestenen" på fransk. Navnet er derfor passende i to henseender. Tilføjelsen "Alte Reben" (gamle vinstokke) er selvforklarende, da vinstokkene er over 60 år gamle.
2016 Wittmann La Borne Riesling gamle vinstokke
Lad os endelig vende os mod vinen. Først og fremmest er vinen selvfølgelig stadig alt for ung. Dertil kommer, at især 2016'erne er meget mere lukkede i deres ungdom end vinene fra 2015 eller 2017 i direkte sammenligning. Alle de følgende indtryk blev derfor dannet over 2-3 timer, da vinen fra karaflen simpelthen har brug for denne tid til at vise sig ordentligt. Næsen er ekstremt fascinerende. Frugten er uhåndgribelig som en enkelt komponent. Den dufter af modne gule og orange frugter, som giver mening som en sum snarere end som en liste over deres individuelle dele. En krydret note af mørk honning skinner igennem, båret af en mørk og mineralsk krydring, som understøtter hele forestillingen fra for til bag som en dyb bas som et grundlæggende "groove". En absolut spændende og næppe "klart" beskrivende næse.
I munden efterlader 2016 La Borne en rigtig kalkfilm på tungen. Denne lime er virkelig en håndgribelig og mærkbar affære. Hvis du aldrig har tygget på en vin før, bør du senest starte med denne. Hvis du derefter drejer den fra venstre til højre i munden i lang tid og bogstaveligt talt bider den fra hinanden, så slipper den næsten ikke dine smagsløg. Selv efter at have slugt den et minut senere, er der stadig et kridtholdigt, fokuseret skuespil i særklasse. Den kridtholdige mineralitet holder alt andet i skak: Syre, frugt og alkohol. Til at begynde med dominerer kalkstenen bogstaveligt talt La Borne 2016, men med omkring 30-45 minutters luft afslører frugten langsomt, men sikkert sin strålende skønhed. Hvis du virkelig vil drikke denne vin i år, bør du give den mindst to timer. Ellers hører den hjemme i kælderen i fem år. Mindst.
Konklusion? Calcit!
Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan denne ekstreme Riesling-stil kan gøres bedre. Fokus, præcision og denne vanvittige mineralitet er det modsatte af det bombastiske Riesling-kraftværk og viser på fantastisk vis, hvordan Riesling-druesorten kan binde sig til den klippe, den vokser på. Utroligt imponerende og kan ikke kopieres andre steder i verden. En engangsforestilling. 95-96 point.
