Da jeg rejste til Trier i september sidste år, glædede jeg mig virkelig til den kommende auktion over VDP Mosel-Saar-Ruwer Grand Cru. Det er trods alt ikke hver dag, man får chancen for at smage udvalgte Prädikat-vine fra den tyske vindyrknings storhedstid. Derfor er selve auktionen altid et højdepunkt i min personlige "årlige vinkalender".
Men jeg glædede mig ikke mindre til dagen efter: en audiens på vingården Maximin Grünhaus i Mertesdorf an der Ruwer. En vingård, som er kommet tættere og tættere på mit hjerte i løbet af 2017, og som er en slags min personlige "Årets vingård". En af grundene til dette er de dybdegående oplevelser, jeg havde med modne Kabinett-, Spätlese-, Auslese- og udvalgte Fuder Auslese-vine (hos Grünhaus er disse mærket med et nummer) fra slutningen af 80'erne og 90'erne. Disse vine formidler en unik kompleksitet, smagsvariation, sofistikeret sødme-syre-balance og uhæmmet drikkeflow, som jeg næppe har fundet så konsekvent i næsten hver eneste flaske hos nogen anden vingård. Desværre er jeg ikke den eneste, der har bemærket dette. Det er tilsvarende svært at få fat i velmodnede flasker på det sekundære marked.
Men det er ikke kun de gamle Grünhaus-årgange, der er værd at bemærke. Vingården leverer ekstremt høj kvalitet år efter år. Så meget desto mere grund er der til at se nærmere på de aktuelle vine.
Virksomheden drives nu af 5. generation, Dr. Carl von Schubert, som vil overdrage tøjlerne til sin søn Maximin i løbet af de næste par år. Sønnen er allerede selv i gang med at udvikle de fremtidige temaer, og beslutningerne træffes i fællesskab.
Forbindelsen mellem familien von Schubert og vingården Maximin Grünhaus begyndte i 1882, da Carl von Schuberts tipoldefar Carl Ferdinand Freiherr von Stumm-Halberg overtog vingården og udviklede den til en af tidens mest moderne vingårde gennem en lang række investeringer i vinmarker, bygninger og infrastruktur. Stumm-Halberg var aktiv i stålbranchen og var ikke direkte afhængig af mængden af druer. Han tjente sine penge andre steder.
Navneskiftet til von Schubert skyldtes, at Stumm-Halbergs eneste søn døde tidligt. Hans datter Ida fik virksomheden i "morgengave" på sin bryllupsdag med den senere generalløjtnant Conrad von Schubert.
Sammen med navneændringen blev etiketten, som kendetegnede flaskerne fra Maximin Grünhaus i sin umiskendelige Art Nouveau-stil fra slutningen af det 19. århundrede til og med 2015-årgangen, også ændret. Med 2016-årgangen og optagelsen i VDP blev etiketterne tilpasset. Den traditionelle etiket på flaskehalsen er forsvundet. Alle oplysninger findes nu på hovedetiketten. Maximin von Schubert taler om en optimering af læsbarheden. Målet var at bevare etikettens oprindelse og alligevel gøre den tydeligere. Han havde fundet gamle etiketter fra sin oldefar, som allerede i 1930'erne havde overvejet et design, der lignede det nuværende. For traditionalister er det nok en hård pille at sluge, men i mine øjne er det en foryngelse, der ikke skader nogen, så længe indholdet er rigtigt. Etiketternes læsbarhed er dog helt sikkert blevet bedre som følge af ændringen.
Ikke mindre spændende end nydelsen af de modne vine, der er nævnt ovenfor, er udviklingen af de nuværende vækster, der produceres på venstre side af Ruwer. Efter et lille dyk i kvaliteten i begyndelsen af 2000'erne genvandt vingården sin tidligere styrke efter ansættelsen af Stefan Kraml i 2004. Kraml er ansvarlig for vinmarksarbejdet og kælderadministrationen på Grünhaus.
Selv om jeg var i stand til at smage en stor del af den aktuelle 2016-kollektion ved VDP-auktionens førsmagning, manglede jeg den nødvendige ro til at yde vinene fuld retfærdighed.
Så meget desto mere spændt var jeg, da vi kørte gennem morgentågen mod vingården. Chefen selv, Carl von Schubert, bød os velkommen og henledte i første omgang vores opmærksomhed på Grüneberg-vinmarken lige over for vingården. Familien von Schubert har den uvurderlige fordel, at de er eneejere af denne afrundede, lukkede vinmark, som i alt dækker omkring 34 hektar. Den er opdelt i de velkendte enkeltvinmarker Abtsberg (ca. 14 hektar), Herrenberg (ca. 19 hektar) og Bruderberg (ca. 1 hektar). Mens Bruderberg og dens storebror Abtsberg er præget af blå devonskifer, er Herrenberg domineret af rød devonskifer. I kølige, våde år repræsenterer Abtsberg helt klart toppen af godsets portefølje. Herrenberg indtager derimod førerpositionen i varme år, da jorden er særlig god til at oplagre vand. Det er en stor fordel i varme perioder.
Hele vinmarken er dækket af græs. Der lægges stor vægt på dyrkning, som giver vinstokkene et optimalt økosystem. Under sine studier lærte Carl von Schubert meget om dette emne af Lenz Moser, en østrigsk vinbonde, som tidligt beskæftigede sig med forskellige planter i vinmarken.
Ud over den dominerende Riesling findes Pinot Blanc (plantet første gang i 2004, til dels på opfordring af en af Carl von Schuberts fætre, som fandt syren i Riesling for høj) og Pinot Noir (plantet første gang i 2007, tyske og franske kloner 50/50, vinstokke i Abtsberg i et relativt varmt par, første vin i 2010) i vingårdens portefølje af druesorter.
Efter denne forklaring om vinmarkerne fortsatte vi med en kort rundvisning i kælderen. Her modnes vinene i stål, Fuder og barrique. Siden 2004 har nogle af de anvendte fade været fremstillet af vingårdens egne trælagre. En bødker fra en nærliggende landsby, som havde købt sukkerrør af familien i mange år, spurgte Carl von Schubert, hvorfor han ikke ville bruge denne naturlige ressource til sine egne formål. Så von Schubert startede projektet "tønder lavet af eget træ" med en bestilling på en 1000 liters tønde. Denne nye tønde blev i første omgang fyldt med Pinot Blanc for at give druesorten et strejf af nyt træ. Dette fad blev derefter kombineret i den endelige cuvee med 3-4 brugte fade, hvor der også blev lagret Pinot Blanc. På den måde skiller det nye træ sig ikke for meget ud. Efter at have været fyldt med Pinot Blanc i tre år er det brugte fad et perfekt hjem for Riesling.
Alle rieslinger gæres med de naturlige gærtyper fra vinmarken og kælderen. Det er den eneste måde at opnå denne uovertrufne typicitet på. Vi griber ind så lidt som muligt.
Desværre var der ikke mere end et håbefuldt glimt af skattekammeret denne dag, før vi gik ind i smagerummet for at smage på den aktuelle kollektion. Først og fremmest: 2016 har været fremragende på Grünhaus. Den røde tråd i alle vinene er den elegance, finesse og balance, som kendetegner vinene i de bedste år. Den kølige årgang spillede bestemt i vingårdens hænder her. Mængderne var gode i forhold til årgangen. Også fordi vinstokkene klarede sig relativt godt med angrebet af peronospora i juni. Andre vingårde så ud til at have haft større problemer i dette område. Høsten begyndte i slutningen af september med Pinot Blanc. Pinot Noir blev derefter høstet fra den 4. til den 7. oktober og Riesling fra den 10. oktober til den 4. november. Den 30. november lykkedes det holdet at høste en lille mængde isvin fra Herrenberg. Vedlagt er mine noter om de smagte vine. Selv om 2017-årgangen er lige om hjørnet, er det værd at bestille 2016'erne og lægge dem i kælderen. Efter min mening vil den udvikle sig fantastisk.
Smagsnoter
Maximin Grünhäuser Pinot Noir 2015: 18 måneder på træ (20 % nyt træ). Rødfrugtet næse understøttet af lidt krydderi, fuldmodne jordbær og et strejf af træ. Rund og fyldig i munden (sammenlignet med 2014), opbygger et stort tryk i den sidste tredjedel. Lidt for voluminøs.
Maximin Grünhäuser Pinot Noir 2014: Betydeligt slankere, køligere næse end 2015, som jeg personligt godt kan lide. Jordbær igen, lidt røde kirsebær og lidt våd skifer. Mere senet og trådformet i munden end sin lillebror. Smukt slank, centreret, drikkelig.
Maximin Grünhäuser Pinot Blanc 2016: Meget klar, præcis næse med hvid pære, umodent æble og hvide blomster. Smuk cremethed i smagen, rund og med afbalanceret syre.
Maximin Grün häuserRiesling Monopol 2016: Den rigtige ejendomsvin fra Grünhaus. Den hvide pære, urter, grapefrugt og de grønne urter, der er typiske for Grünhaus, er allerede tydelige her. På tungen med god syre, ret centreret og ligetil. En god introduktion til Riesling-porteføljen.
Maximin Grünhäuser Riesling Alte Reben 2016: Ifølge VDP-vedtægterne er dette vingårdens lokale vin. Der er to eksempler (AP 02 for Abtsberg, AP 07 for Herrenberg). Vinene adskiller sig dog kun minimalt. Herrenberg har en anelse mere race og karakter, mens Abtsberg er den mest afbalancerede af de to. Masser af hvid frugt, lidt citronskal, jasmin. En anelse finere i munden end Monopol. Meget afbalanceret, elegant og ender i en finish med et strejf af cremethed. Et rigtigt statement til denne pris. Maximin Grünhäuser Riesling Abtsberg Superior 2016: GG fra Abtsberg i versionen med lidt mere restsukker. Det højere sukkerindhold åbner op for et andet smagsniveau. Intens, men aldrig ubalanceret. Lidt reduktiv i næsen. Har brug for lidt tid til at finde sine fødder, men har bestemt potentiale til forbedring. Lang, elegant finish med denne (bevidste) sukkerhale til sidst.
Maximin Grünhäuser Riesling Abtsberg Grosses Gewächs 2016: Det (tørre) flagskib fra Abtsberg. Superfin, delikat næse med en let reduktion. Igen hvid pære, frisk, vådt græs, det typiske stikkelsbær og en blanding af urter og krydderier. Elegance, ikke kraft i ganen. Det er præcis sådan, en Grünhaus GG skal være afbalanceret. Syren er meget velafbalanceret. Vil forbedre sig betydeligt i de kommende år.
Maximin Grünhäuser Riesling Abtsberg Kabinett 2016: For mig er de restsøde Grünhäuser-vine en absolut bank hvert år. 2016 er kronen på værket. Abtsberg Kabinett har stadig en lidt tilbageholdende næse med et samspil af hvid frugt, mynte, krydderier og et stærkt strejf af grapefrugt. Stram i munden med masser af citronskal. Stor syre, længde og et drikkeflow, der er skræmmende. Dette er ikke en forklædt sen høst, men en kabinett fra billedbogen. Kun slået af sin bror fra Herrenberg, som måske er en anelse strammere og har mere spænding.
Maximin Grünhäuser Riesling Abtsberg Kabinett No. 19 Auction 2016: Auktionsvine er altid noget helt særligt. Familien von Schuberts mærker altid deres auktionsvine med de tilsvarende Fuder-numre (som det nogle gange er tilfældet med Auslese-vinene i den "almindelige" kasse). I dette tilfælde bærer kabinetten nummer 19 og kombinerer alt det, som den tidligere beskrevne "normale" kabinett allerede viste, med en smule mere intensitet, præcision og balance.
Maximin Grünhäuser Riesling Abtsberg Spätlese 2016: Der er ingen Auslese fra Abtsberg i 2016, så vi har Auslese-kvalitet her uden at ville være en Auslese. Årets Spätlese for mig. Ingen kommer i nærheden. En vidunderlig elegant næse med masser af friskhed. Cassis møder mynte, hvide blomster, grønne urter, mandarinskal, krydderier og et strejf af pære. Krydret i munden, det gør næsten ondt. Sensationelt integreret syre, lang finish. Jeg kan godt forestille mig, at denne Spätlese en dag vil kunne matche de store vine fra 80'erne og 90'erne. Rigtig gode sager.
Maximin Grünhäuser Riesling Herrenberg Auslese No. 17 Auction 2016: Den eneste Auslese, der blev produceret af vingården i 2016, blev sat på auktion. Utroligt udvalg. Kun lidt under 300 liter. Høstet ved 120 Öchsle. En mystisk vin, fyldt med alt det, der kendetegner Grünhaus. Elegance, syre, pikanthed, balance kombineret med en så iørefaldende smagsprofil. Den byder også på en vis eksotisme af ananas og mango. En af de bedste vine i det restsøde sortiment, som jeg smagte i 2016. Chapeau!
Maximin Grünhäuser Riesling Herrenberg Eiswein 2016: Høstet den 30. november 2016 med 138 grader Öchsle. En meget fin isvin, som endnu en gang understreger årgangens elegance. De sædvanlige smagsnuancer får her selskab af modne æbler, kirsebær og et strejf af mandarin. Drikker utrolig godt og har et farligt flow.
