Med så mange nye måder og producenter er det nemt at miste overblikket. Det eneste, der hjælper, er at prøve at opdage...
Württemberg er en uafhængig og samtidig meget heterogen vinregion. De ca. 11.000 hektar strækker sig fra nord til syd med en diameter på 250 kilometer. Det strækker sig fra Tauber-dalen mellem Wertheim og Rotenburg o. d. T. via Jagst og Kocher til Neckar. Vinmarkerne følger derefter flodens løb helt til Tübingen. Faktisk strækker dyrkningsområdet sig så langt som til Bodensøen. Lindau i Bayern hører til Württemberg, når det gælder vindyrkning.
De vigtigste vindyrkningsområder ligger dog i lavlandet, nemlig i Heilbronn-, Öhringen- og Ludwigsburg-deltaet og i Rems-dalen nær Stuttgart. Omkring 90 procent af Württembergs vinproduktion kommer derfra: et enormt opland med godt 70 procent rødvinsvinstokke. Det har ikke meget til fælles med nabolandet Baden bortset fra et kludetæppe af vinmarker. Mens Baden hører til den varme vindyrkningszone B i Europa, ligger Württemberg officielt i den køligere vindyrkningszone A, som de andre tyske vindyrkningsregioner også hører til. Württembergs vine er derfor ofte noget lettere og når sjældent op på de badiske vines mostvægte. Det afhænger dog af, hvor de er dyrket. For Württemberg er som sagt en meget heterogen dyrkningsregion.
Vinregionen Württemberg og dens indfødte druesorter nyder ikke det bedste ry blandt eksperter. Hvis man ser på hele efterkrigstiden, er det dog ofte berettiget, men der er ved at ske noget i Ländle. Nye generationer kommer med et frisk pust, og potentialet er enormt, selv blandt de udskældte druesorter.
"Lemberger og Trollinger. Puha, man kunne lige så godt lave glühwein af det!" "Ha noi!" ville de unge schwabiske vinbønder råbe. Og med rette! For når vi taler om Lemberger og Trollinger, mener vi også Blaufränkisch og Vernatsch. Det er synonymer for de respektive druesorter, dvs. modstykker til Burgenland og Sydtyrol.
I princippet har vi to vidunderlige druesorter med en stærk karakter. Trollinger er kendetegnet ved sine store bær og garanterer derfor frugtagtige og lette bæraromaer, mens Lemberger absolut stjæler billedet med sin krydrethed og peberagtige smag af mangen en Cabernet Franc. I hvert fald i de sidste par år. Indtil nu har regionen været fuldstændig domineret af kooperativer, som havde en tendens til at udmærke sig med hensyn til kvantitet snarere end kvalitet. Resultatet var hovedpinefremkaldende delikatesser som halvtør Lemberger, som snarere hører hjemme i en gyserhistorie end i et eventyr.
Men der er en eventyrlig udvikling takket være vor tids Lemberger- og Trollinger-helte. En af de ældste af disse dydshelte er vingården Aldinger i Fellbach nær Stuttgart. Selv da Gert Aldinger overtog det i 1992, gik han ikke på kompromis med kvaliteten. Med sønnerne Matthias og Hansjörgs arbejde kan man tale om en virkelig lykkelig slutning. Deres arbejde er præget af kreativitet, lyst til at eksperimentere og imponerende knowhow. Når man smager hans Trollinger "Sine", der er vinificeret med Macération Carbonique, får man næsten lyst til at kalde Württemberg for Tysklands Beaujolais. Men så snart man har smagt det ekstreme stilistiske udvalg af Aldingen-vine, indser man, at vi hellere skal lade Württemberg være i fred.
Fra en frisk snackvin til en Pinot Blanc præget af gipskeuper og barrique - ingen ønsker forbliver uopfyldte. Sammen med skalkalksten er gipskeuper den mest udbredte jordbund i Württemberg-regionen, hvor de bedste tidlige kartofler også trives. Det er på sidstnævnte, skalkalkjorden, at den meget unge vingård Lassak dyrker sine gamle Lemberger-vinstokke i Hessigheim am Neckar. Fra de stejle skråninger, som alligevel er almindelige i regionen, producerer parret bombastiske vine på 2,4 hektar. Spontangærede og individuelle, fine og elegante på samme tid. På en eller anden måde helt nyt for regionen. Men også ærligt og tæt på naturen.
Man begynder at indse, at det er besværet værd. Man må heller ikke glemme at prøve en hvidvin fra regionen i ny og næ. For eksempel en Riesling fra Christian Dautel i Bönnigheim. Med så mange gode nye ruter og producenter er det let at miste overblikket. Det eneste, der hjælper, er at prøve at opdage vin efter arbejde, men pas på: Schwaben anser deres vin for at være uundværlig sammen med Flädlesupp, Maultaschen, Zwiebelrostbraten og Schupfnudeln. Det betyder, at den brede offentlighed ofte må undvære württembergske vine, fordi schwaberne simpelthen godt kan lide at drikke deres vine selv...
