Vin fra Rheinhessen

Et hurtigt overblik

Vinlandet Rheinhessen

Rheinhessen er kærlighed ved tredje blik, skrev en vittig krønikeskriver engang. Ved første øjekast var det eneste, der fangede hans blik, markerne og landbrugsjorden, der strakte sig helt ud til horisonten og var badet i et farverigt, mildt lys ved solnedgang, men i sidste ende blev der kun høstet almindelige afgrøder på disse marker. Vinbønderne fra den anden side af floden fra Rheingau ville håne Rheinhessen som "roebønder".

Det andet blik falder på motorvejene, der skærer gennem Rheinhessen. Der er tre af dem: moderne, brede transportruter, som gør det muligt for mennesker og varer at komme hurtigt frem til fjerne destinationer. Uden at stoppe op. Uden at kigge til siden.

Rheinhessen har sin egen charme. Det gælder også menneskene. De er jordnære, hårdtarbejdende og velopdragne og har mere sans for det praktiske end for humor. Man kan ikke benægte, at de har en vis festånd. Mainz ligger lige om hjørnet, og karnevallet (Fastnacht på tysk) har sat sit præg på dem. Rheinhessen har selvfølgelig også sin egen historie. Den har meget at gøre med bønder og borgere og kun lidt at gøre med grever, fyrster og andet blåt blod. Rheinhessen soler sig ikke i glansen af berømte slotte. Det, som borgere og bønder har skabt, især i de senere år, aftvinger nogle gange mere respekt fra dem, der ønsker at forstå landet og dets folk, end det, som de privilegerede klasser i andre regioner har gjort ud af arven fra deres forfædre.

Kun de, der tager sig den frihed at forlade motorvejene og se sig om uden for de hurtige ruter, vil opdage dette lands charme, fortsætter kronikøren. Og det har meget at gøre med vinen. Hvor den vokser, bliver landskabet pludselig smukkere. Her en vinmark indrammet af naturlige stenmure, der et ensomt lille kapel eller et gammelt befæstet tårn, der står i udkanten af vinstokkene. Ind imellem ligger søvnige landsbyer, klirrende små kirker og et langsomt livstempo. Rheinhessen er den største tyske vinregion målt på vinmarksareal. Den ligger i trekanten Bingen-Worms-Mainz og er en af de kunstige regioner, der blev oprettet ved den tyske vinlov i 1971. Formålet var at sætte en stopper for fragmenteringen af det tyske vinlandskab. En grundlæggende prisværdig bestræbelse, da vinkortet over Tyskland havde et mønster som de blomstrede bukser, Mick Jagger bar dengang, takket være utallige små vingårde. Men det nye Rheinhessen opslugte alt, også etablerede dyrkningsområder, terroirs af høj kvalitet og interessante vinmarker med deres helt egne traditioner. Den store Rheinhessen-hat blev sat på dem alle, topvinmarkerne såvel som måneskinsvinmarkerne. Vinområdet med den højeste kvalitet, Rhinfronten mellem Nackenheim, Nierstein og Oppenheim, har f.eks. ikke fået sin egen oprindelsesbetegnelse. Her vokser nogle af de bedste rieslinger i Tyskland og de bedste hvidvine i verden. Kvaliteten af vinene fra den sydlige del af Rheinhessen skyldes først og fremmest jordbundens særlige karakter. De spænder fra smågrus til sten, består af løss og ler og er blandet med varierende mængder af kalksten. Kalkstenen er en rest af urhavet, hvis udløbere nåede så langt som til denne del af Rheinhessen for 40 millioner år siden.

Den dag i dag er Rhinfronten ikke en separat appellation. Kun dem, der ved, at Niersteiner Pettenthal er en Grand Cru, og Niersteiner Gutes Domtal er en massevinsappellation, kan finde rundt i dette system. Hvor spændende topvinene end er, så er Rheinhessen stadig en farverig vinregion. En slags Villa Kunterbunt, hvor tingene er muntre, højlydte, nogle gange endda barske, men aldrig kedelige. I Rheinhessen står majestætiske vine side om side med fjollede kreationer, det trendy side om side med det traditionelle, det vigtige side om side med det banale. Riesling og Dornfelder er næsten på samme niveau i Rheinhessen - hvad angår kvantitet. Kun Müller-Thurgau dyrkes hyppigere. Det er den klassiske druesort til bulkvine, der er bestemt til at ende anonymt i internationale blandinger. Men på grund af dens høje udbytte og robusthed er den stadig meget populær blandt agroindustrielle. Under alle omstændigheder kan man tjene mere på den end på rødbeder og kartofler før i tiden. Den lysrøde Portugieser optager også mere vinmarksareal i Rheinhessen end den fine Pinot Blanc. Kerner og Scheurebe er også evige favoritter. Men den aktuelle modedrue er Sauvignon blanc. Vinen fra den kan ikke være så dårlig, at den ikke sælger som varmt brød. Dermed ikke sagt, at der ikke findes gode eksemplarer her og der. Men det må siges, at priserne på denne vin er steget hurtigere end dens kvalitet.