Hvis en vinproducent beslutter sig for slet ikke at tilsætte gær til sin vin, kan det i år med vanskelig gæring ske, at vinen ender med at blive tappet lidt "restsød" på flaske, dvs. ikke helt tør. Det besluttede Ewald Tscheppe også at gøre med sin Ex Vero II. Efter en meget lang ventetid og modning på det fine bundfald tappede han den til sidst på flaske med 6 gram restsukker. Vinen vokser i midten af skråningen. Terroiret er noget mere goldt og stejlt end på Ex Vero I, som kommer fra de nederste parceller, men ikke helt så ekstremt som nummer III på toppen. Her har vi allerede betydeligt mere Sauvignon i blandingen, men det er ultraklare, lysegrønne Sauvignon-smage med kun meget subtil eksotisme. Først og fremmest dog puristisk og stenet. Oprindeligt præget af en fin røget flintreduktion, subtilt trækrydderi og antydninger af jalapeño, åbner den sig pludselig op efter lidt tid i glasset! Sødmen ser ud til at hjælpe aromaerne i næsen lidt på vej, for med lidt luft kommer der noter af stjernefrugt og netmelon frem. Der er også et lille hint af friskhakket koriander. I munden har den en genial tekstur og virkelig kødfuld, eksotisk frugt. Moden lime, modne stikkelsbær, gul kiwi, citrongræs. Levende friskhed fra samspillet mellem syre og delikate tanniner. Den lette sødme giver det rette spark her og tilføjer vinen lidt pikanthed, selv om den er endnu mere subtil end i lillebror Ex Vero I. Også her er jeg helt overrasket over, hvor godt det passer til denne vinstil! Det salte greb og længden i smagen er fænomenal, den kompakte struktur bliver simpelthen løsnet lidt op af den delikate frugtsødme, hvilket gør vinen lidt mere tilgængelig, en meget individuel, animerende og alligevel meget kompleks Ex Vero - jeg vil gerne have mere af den!
