Stor vin fra Welschriesling? Ja, det er muligt! Med sin Welsch von Alten Reben demonstrerer Heinz Velich på imponerende vis, hvor meget denne ofte undervurderede druesort kan frigøre sig, når den er forankret i et kalkholdigt terroir og vinificeres med den nødvendige ro og præcision. Intet taler højt her. Og alligevel sidder alt fast. Helt kølig i glasset, klar, næsten burgundisk af udseende. Næsen er i begyndelsen behersket, men utrolig subtil: frisk abrikos, lidt hvid fersken, moden pære, et strejf af grapefrugtskal og en meget fin antydning af salvie og fennikel. Så pludselig en lille, reducerende impuls - som nyknust sten eller delikat røg, som modellerer frugten endnu tydeligere. Med luften kommer der antydninger af akacieblomst, grønt æble og kølig eksotisme - papaya, et strejf af ananas, endda lidt passionsfrugt. I ganen kombineres denne aromatiske finesse med tekstur - og det er den afgørende faktor! Brutalt seriøse sager. De gamle vinstokke, der er dybt forankret i den pannoniske kalkstensjord omkring Neusiedl-søen, leverer ikke kun tæthed, men også en enormt levende mineralitet. Alt virker roligt, kraftfuldt og på samme tid let og dansende. Welschriesling har ikke noget syrepanser her, men en krystalklar struktur - præcis, ligefrem og med en salt understøttelse. Frugten er slet ikke åbenlys, men den indfanger perfekt den syrlige smag. Et strejf af vinmarksfersken bliver liggende på tungen, citrus igen, et strejf af syrlig gul grapefrugt og dette salte, kridtagtige greb, der næsten får dig til at tænke på Côte d'Or - hvis ikke den sydøsteuropæiske sol skinnede så blidt gennem finishen. Og det er netop det, der gør den så speciel: Denne Welschriesling har Østens lys i sig - men med en stor hvidvins indre orden. Ingen dikkedarer, ingen erklæringer. Bare druesort, vinstok og region - i perfekt balance. Heinz Velichs Welsch fra gamle vinstokke er en stille monumental vin. Og et af de store beviser på, at Welschriesling i dag mere end nogensinde har potentiale til at spille med helt i toppen - hvis man giver den lov. Stilmæssigt tænker jeg mest på store Aligoté, som nok er den bedste sammenligning. Fascinerende sager!
