Der er brug for et par sætninger om 2019: I foråret var udspring og blomstring meget sene, en klar forsinkelse. Sommeren var varm og tør, med lidt regn, men alligevel lidt vandstress og ingen stilstand i vinmarken. Det var derfor nødvendigt at skabe beskyttelse mod solskoldning med perfekt løvarbejde, hvilket alle topproducenter lærte at gøre i 2018. Biodynamiske producenter er også velsignet med sunde vinstokkes højere modstandskraft, og modningen er noget hurtigere. Den sene knopskydning var en velsignelse, og høsten fandt sted tre uger senere end i 2018. Derudover var der kolde nætter i efteråret, og de store forskelle mellem dag og nat var en vigtig faktor i den enestående friskhed i den ellers perfekt modne årgang. Og det med en moderat alkoholprocent på 12,5 for alle rieslingerne. Vanvittig spænding og friskhed med en cremet mineralsk konsistens og høj modenhed. Læg dertil en filigran lethed og legende finesse med masser af substans, og disse spændende vine er garanteret et langt liv. 2010 kombineret med 2018. Sikke en årgang. Hvordan kan det være med en så varm og tør årgang, tænker man? Klimaforandringerne gør det muligt, hvis de andre ledsagende omstændigheder, såsom en sen høst og kølige efterårsnætter, er rigtige, og hvis vinmageren analyserer nødvendighederne godt og fleksibelt i vinmarken og derefter arbejder hen imod perfektion. Men jeg blev positivt advaret af Bordeaux, denne karakter af friskhed med total modenhed løber gennem Europa. Det er perfekt! La Borne ligger på samme skråning som Morstein, bare lidt højere oppe, over 280 meter-linjen. Kalksten og lermergel over ren kalksten. Meget gamle vinstokke og meget køligere end Morstein på grund af vinden heroppe. Alkoholindholdet er altid ret lavt, vinen er fuldt udgæret med et restsukkerindhold på mindre end tre gram. La Borne er som regel den noget finere udgave af Morstein. Indgangen til munden bekræfter min næse, bekræfter denne endnu større finhed end Morstein. Den har kraften og næsten vildskaben fra Morstein, men den har ikke helt den urkraft, den vilde og primitive poltergeist, som jeg så godt kan lide. Det er meget mere fint tegnet. En slags brøndhus fra Morstein. I 2019 ville jeg i modsætning til 2018 ikke vurdere den højere end Morstein, men lidt lavere, fordi jeg virkelig godt kunne lide den bedste Morstein nogensinde, selv med dens fulde kraft. Brunnenhäuschen var alligevel i andre sfærer og burde faktisk have mere end 100 point. Men for mig er Morstein og Brunnenhäuschen så unikke, at denne meget delikate La Borne-version af Morstein ikke virker bedre eller af højere kvalitet. Men vi taler om nuancer i 100 point her, en lidt skør diskussion. 100/100
