Pranzegg, en biodynamisk mini-vingård nær Bolzano, som omhyggeligt dyrker gamle vinmarker i stejle, højtliggende områder med håndkraft. Kun et par hektar stor og kun et par tusinde flasker i samlet produktion. Så dette er ultra-sjældne sager. Dyrket på stejle skråninger uden traktorer. Til dels pergola-træning. Lerrig sandjord med en undergrund af porfyr, basalt og granit. Vinmarken ligger nedenfor huset i nordvestlig retning. Til Laurenc (udtales "Laurenz", efter Martins søn) vælger Martin bevidst denne køligere beliggenhed med større temperatursvingninger i høstperioden til denne vin og ikke den varmere, hvorfra han laver Demian Rosé. Vinen blev gæret spontant med vildgær i gæringskar af træ uden temperaturkontrol, 90 procent af druerne inklusive rosinerne. Fire ugers kontakt med mosten, før marc'en presses. To af disse uger tilbringes med marc'en under vand - en teknik kendt som "Capo Submerso" fra den traditionelle Barolo-produktion, som fører til en mere skånsom ekstraktion af tanninerne. Dyb, lys violet farve med lidt magenta på kanten. En rig, dyb og meget intens næse af koncentrerede, modne brombær, slåen og hibiscus med sorte kirsebær, krydret goudron og cassis. I begyndelsen har vinen også noget landluft "funk", men den har brug for et par minutters luft først! Alt i alt er dette højlydt frugt parret med stille, æteriske urtetoner. Efter lidt tid i glasset (jeg anbefaler et stort bourgogneglas) bliver vinen mere og mere mineraliseret. Den typiske røgede porfyr og endda lidt jernmineralitet tilføjes. Frisk jord, næsten lidt sort trøffel og krydret rødbede og rodfrugter. Mundoplevelsen er saftig og indtagende, saltet, let pebret, også med lidt nellike under den mørke bærfrugt. Salt, krydret tekstur med stor friskhed og enormt fine tanniner. Brombær og fin lakrids ruller over tungen i den lange, dybe og rige finish, som er sprængfyldt med friskhed og vitalitet. En Lagrein med nådesløs spænding og vildskab - i positiv forstand. Dette er et meget specielt niveau for Lagrein; det er meget sjældent, at man finder noget så spændende i et glas fra Sydtyrol. På trods af intensiteten er den stadig lige så saftig, fin og delikat som de bedste Blaufränkisch-vine fra Burgenland. Mega! Martin kan i øvrigt godt lide at drikke vinen efter mindst 7 år, helst endda 10-12 - så du kan godt lade den forsvinde i kælderen i et par år.
