Den første kuriositet er, at denne vin fra Philipp Kuhn faktisk hedder Philippsbrunnen, som han ikke har fundet på, men som faktisk er et gammelt sted, en lille naboparcel til Schwarzer Herrgott i Zellertal. Stedet er i alt kun på 2 hektar, og Philipp ejer trekvart hektar af det på en stejl skråning. Den ligger under det 650 meter høje Donnersberg på ren kalksten. Dette er dybest set en blå kalkstensmergel, endnu køligere end den tertiære kalksten i Schwarzer Herrgott. Her har vi Bermuda-trekanten af steder med Brunnen, Herrgott og Kreuzberg. En syd-sydøstlig eksponering på et dybest set ret ujævnt, goldt, stenet land deroppe på bakketoppen. Stedets navn kommer fra en munk ved navn Philipp, som boede der som eneboer i det 12. århundrede. Denne vin bliver en ren auktionsvin, fordi det simpelthen er den sjældneste og mest spændende vin fra Philipp, fordi det er et så usædvanligt fænomen. Druerne knuses og efterlades derefter et køligt sted i en nat, før de presses under nedkøling. Derefter følger en kort sedimentering, og så går den direkte i gæringstankene. Der svovles ikke før gæringen, men malolaktisk gæring bør altid undgås, hvis det er muligt. Ren spontangæring i træ og efterladt på det fulde gær indtil slutningen af februar. Derefter omstikkes den og overføres til stål med en god del af det fine gær i begyndelsen af marts. En kort periode på det fine gær indtil aftapning om sommeren. En fin reduktion i næsen, behersket frugt, utrolig fast struktureret, sammenvævet og stenet. Minder allerede om Zellertal i denne kølige stil. Mundfølelsen er meget mineralsk, stram og saftig, kompromisløs. Utroligt kridtagtigt greb i eftersmagen. Vinen er noget af et bindeled mellem den perfekt afbalancerede Schwarzer Herrgott og de vilde fenoler i Saumagen. Philippsbrunnen har begge dele og er derfor nok den ultimativt mest spændende vin her. En stor vin og helt ulig noget andet, Philipp har haft i sit program indtil nu. Et unikum. En vin uden ende i sin længde, udstråling og vilde purisme. 100/100
