Næsen viser blyant og røg. Den minder meget om Aubaguetes, men den er finere og ikke så rustik. Ja, vi har sort skifer, men det er uendeligt fint vævet. Sort kirsebær, meget elegant og samtidig meget krydret. Så kommer lakrids med hyldebær og mynte, plus denne urteagtige krydrethed fra Rappen. Ingen ujævne kanter, bare fin og meget aromatisk med violer. Meget selvstændig! Men afsløringen kommer i munden: uendelig finesse... De 60 procent hele druer er ikke længere mærkbare i munden. De skaber blot friskheden og det urteagtige underlag under en enorm masse af sorte kirsebær og sød sort skovfrugt. Lidt blåbær og lidt gul frugt. Også tranebær, slåen og surkirsebær. Utrolig fin og det hele smagt til med skifer og sorte sten. Meget, meget elegant og meget unik. Svær at forveksle med noget andet i verden. Priorat er Priorat, og L'Ermita er helt sikkert kongen af Priorat-vine, fordi den er så uendelig fin og alligevel fremhæver alle skiferjordens og Grenache-druens karakteristika. Fantastiske sager! 100+/100 *** Den enkelte vinmark L'Ermita dækker omkring fire hektar, hvoraf 1,44 hektar er beplantet med vinstokke. Den ligger i Gratallops kommune 450 meter over havets overflade. Arbejdet er økologisk. Vinmarken hedder L'Ermita, fordi der ligger et lille kapel i den øverste del. Det er en stejl skråning med grøn skifer med en høj andel af kvarts, som ligner glaskrystaller, plus lidt jern. Skiferens grønne farve kommer fra kloraflejringer. På dette særlige terroir vokser der gamle buskvinebede i nord- og nordøsteksponering. Østsiden vender ud mod havet, så vi har altid en kølig brise i vinmarken. Terrasser er forbudt i Priorat, i hvert fald hvis de ikke er af historisk betydning. Der er 2.900 flasker af denne vin i 2021. Den har kun 13,9 volumenprocent alkohol. På vingården bliver 60 procent af druerne ikke afstilket, men knust med fødderne. Mosten gæres i åbne gæringskar af træ. Vinen modnes derefter i træfade og senere i beton. Vinen tappes på flaske efter ca. to år.
Bordeaux fik utroligt meget regn i foråret 2020. Under den tidlige, men perfekte blomstringsperiode var det tørt i fjorten dage, hvorefter det straks begyndte at regne. Fra midten af juni til midten af august faldt der imidlertid ikke en eneste dråbe regn. Det var en katastrofe for sandjord - vinstokkene led af tørkestress. Med lerjord, som vi har på de bedste steder i Médoc og Pomerol, eller på ren kalksten, som det ofte er tilfældet i Saint-Émilion, var det slet ikke noget problem. Der faldt omkring 80 millimeter regn på den venstre bred i midten af august. Yderligere 15 millimeter i slutningen af august. Derefter var det tørt i hele september. Så stort set perfekte betingelser for fremragende terroir, perfekte betingelser for høj modenhed og rige tanninniveauer med forholdsvis moderat syre.
