Der er altid noget rustikt over Pais-druesorten og de specifikke udtryk fra granitjorden. Vinene har masser af frugt, men det er bestemt ikke en simpel boozy-vin som dem, der tidligere blev lavet på Pais her i regionen. Vinen kan sagtens tåle syv til otte års lagring, men den kan også drikkes med det samme, selvom den vil fortsætte med at udvikle sig i løbet af et år eller to. Historisk set er Pais en meget vigtig druesort, da den ankom til Chile 215 år før Cabernet Sauvignon, som nu anses for at være Chiles oprindelige druesort. Næsen på denne ret lyse vin er en ret sjov blanding af hindbær, jordbær, friske blommer og lidt provencalsk krydderi. Lidt af en smag fra Rappen. I munden er der lidt rustikt over de nævnte frugter. Men også lidt søde kirsebær og lidt citrus på siderne. Viser god friskhed, appelsinskal, et let bittert præg. I munden minder vinen mig lidt om piemontesisk Freisa, uden at være helt så bitter. Samtidig har den associationer til mallorcinsk Callet. Med andre ord en blanding af denne bløde, burgundiske kirsebærsmag og den noget urteagtige, voluminøse Freisa. En meget flot vin, men også lidt af et freakshow. Krydret, lækker og på samme tid lidt sofistikeret. Men meget mager, aldrig fed, så det i sidste ende er en elegant, rustik vin. Det kan jeg rigtig godt lide.
