Høsten begyndte i Lamy den 27. august, præcis samme dag som i 2017, dvs. meget tidligt. I Chassagne og Puligny var der en god høst i 2022, i den noget golde, stenede Saint-Aubin var der et lidt lavere udbytte, fordi det var så tørt. Der var ingen tørkestress i Saint-Aubin, men den var allerede på grænsen til det. Men 2022 blev aldrig overmoden som 2003, og den tørrede heller ikke ud som 2015 og 2020, fordi der altid var mere vand. 2022 er mere tilgængelig i sin fortolkning og har en karakter, der bedst kan beskrives som elegant overdådighed. Den er lidt af en efterfølger til 2019, med høj modenhed og samtidig ret stabil syre, hvilket giver året en meget flot, drikkelig og smidig balance. Altså stort set præcis, hvad man ville ønske, hvis man kunne male en årgang. I hvert fald hvis man ikke er til syrlige årgange som 2021, 2014 eller 2013. En noget lavere beliggenhed med en høj andel af ler i forhold til kalksten. Det betyder et relativt modent, varmt sted, som Lamy bringer ind relativt tidligt ved høsten. Ikke desto mindre åbner Les Concis du Champs ret genert og viser ingen højlydt frugt eller andre ekstremer. Meget sublim, poleret, et strejf af hvid frugt, let flintagtig reduktion, limestøv, citronskal, med luft kommer der lidt mere grøn mandarin. Lamys stil er ret slank og meget fokuseret, men han tror ikke på ekstremt tidlig høst med en masse reduktion og umoden frugt. Han leder efter modenhed i vinen, koncentration og tryk. Det opnår han gennem meget lave udbytter og en afbalanceret høsttid. I smagen er der lidt grøn pære og også Williams-pære, anis og fennikelgrønt. Flintstone i den typiske anspændte frugt fra Chassagne, alt er lyst og strålende mineralsk, næppe nogen bringer dette så rent og klart ind i flasken som Olivier Lamy. En vin, der næppe kunne være renere, fordi den ikke er båret af træet, og alligevel er den på ingen måde slank, blot meget afbalanceret.
