Hos Pallus får alle vine flere års flaskelagring på vingården, før de frigives; 2018 er den årgang, der frigives i 2023. La Rougerie er Domaine de Pallus' Grand Cru. Naturligvis dyrkes den også med biodynamiske landbrugsmetoder, alt sammen i hånden. Den enkelte vinmark til Rougerie ligger på toppen af den stejle skråning over landsbyen Cravant-les-Coteaux, hvor domainet ligger. En halv hektar med vinstokke, hvoraf ca. halvdelen er fra en Selection Massale plantet i 1952. Den anden halvdel blev plantet af Bertrand Sourdais selv i en tæt beplantning på næsten 8000 vinstokke, også en Pallus-udvælgelse. Let sydvendt skråning på ren lerjord. Denne undergrund giver Cabernet Franc en enorm kraft og tæthed, og sammen med det lave udbytte og de til tider meget gamle vinstokke er resultatet absolut Grand Cru-kvalitet. Altid helt afstilkede druer. Spontan gæring i en åben trækuve med en meget lang macerationsperiode på over en måned, som det er mere almindeligt i Piemonte. Bertrand siger, at dette giver stor finesse og balance i tanninerne. Vinen modnes derefter helt uberørt i 18 måneder på bundfaldet i brugte Bourgogne-fade. Tappet på flaske uden finjustering eller filtrering. La Rougerie smiler til mig fra glasset med en smuk mørk kirsebærrød farve. Næsen lover allerede store ting. Min første tanke: Bordeaux! Det andet snif er dog lidt mere legende, ikke så klassisk og alligevel med en kraft og intensitet, som næppe kunne være bedre i Bordeaux. Først kirsebær, så bliver det æterisk, masser af lavendel. Sloe, vanilje og appelsinskal følger straks efter sammen med grøn peber og Amarena-kirsebær. Lidt tørv, chili og salt på bagsiden, så noget røget, krydret og frisk. Et vidunderligt samspil i næsen mellem frugt, sødme og friskhed, som næsten ikke kunne være bedre. Nu er forventningerne til den første slurk også høje. Og den overgår dem endda! Stor kirsebærfrugt, hindbær, ribs, masser af tannin, men fløjlsblød og perfekt integreret, uden forstyrrende kanter, uden at forstyrre drikkeflowet. Lavendel, vanilje og peber følger, sammen med en muskatnød-lignende krydring, fleur de sel og en let chili-varme. En fyldig og kraftig vin, men ikke ubehageligt kraftig, i stedet elegant og utroligt velafbalanceret, træet er også ekstremt velintegreret, intet stikker ud. Eftersmagen er stor biograf, en slags sky af duft bliver hængende i munden, men på trods af tanninerne er den slet ikke ubehagelig og tung, men frisk, frugtagtig og uendelig lang. Den kan helt sikkert matche emotionaliteten i en Clos Rougeard fra tidligere tider og er endda meget mere charmerende at drikke takket være legen med flaskens modenhed og den sofistikerede maceration, uden at det går ud over lagringsevnen og strukturen. En stor terroirvin og et klart udsagn om, at Bertrand Sourdais spiller i den bedste liga i Loire. Der findes ingen anden Chinon som den. Den eneste fejl i vinen, som er grunden til, at den ikke når op på 100 point, er den lille sødme, som forhåbentlig vil arbejde sig ind i løbet af de næste par år, men som desværre stadig skiller sig lidt ud i øjeblikket. Det er dog klynk på allerhøjeste niveau og burde egentlig være forbudt for en vin som denne. 97-98+/100
