Alt er fuldstændig afstilket. Vincent Avril er den eneste, der stadig bruger alle tolv godkendte druesorter. Et par dages kold maceration. Som erklæret biodynamiker sker der naturligvis en spontan gæring, og det hele forbliver i cementgæringstanken i 4 uger. Den alkoholiske gæring kører derfor i 2 uger, hvorefter vinen forbliver på skindet i 1 - 2 uger. Derefter presses den og overføres til de store tanke. Vinen gennemgår også malolaktisk gæring i betontanken. Herefter klares den med æggehvide, mens den stadig er i tanken, dvs. efter 4 uger, for at fjerne alt bundfald. Dette sker efter omstikning fra betontanken til ståltanken. Den filtreres ikke, men pumpes derefter over i de store gamle træfade helt klar og uden grov bundfald. Aldrig nyt træ. Et nyt træfad bruges altid tidligst efter 3 - 4 år. Denne vin forbliver derefter i de store træfade i godt 12 måneder uden at blive pumpet over og bliver så tappet på flaske umiddelbart efter. Meget lavt udbytte i 2017, Grenache-blomsten var helt tør. Derefter stor tørke. Der var ingen regn fra juni til november. Ind imellem var der en stor haglstorm i juni, endnu et tab på 20%. I alt var der mindre end 15 hektoliter pr. hektar i 2017 i stedet for 25 hektoliter pr. hektar som i 2016. Ekstremt lav samlet mængde. Men meget koncentreret. Og det er dette meget lave udbytte, der er årsag til årgangens fremragende kvalitet. Desuden havde nætterne i august og september en tendens til at være kølige. Vinmager Vincent Avril siger, at vinen har noget af strukturen og kraften fra 2016 og noget af finessen og frugten fra 2015. For ham er det en symbiose af begge årgange, uden at han sætter 2017 over 2016. 2016 var en af de største årgange i historien for ham (og for mig), men desværre vil den ikke være klar til at blive drukket før om mindst 20 år. Men i det mindste har vi et udgangspunkt for 2017 med disse årgangssammenligninger. Det særlige ved 2017 er, at Grenache og Mourvedre hver har en andel på lidt over 40 %. Også her er andelen af mourvedre høj, fordi den trives så godt under disse vanskelige klimatiske forhold. I 2017 havde Mourvedre måske det bedste år i Chateauneufs historie. Det var et gennemgående tema i hele vores Chateauneuf-smagning. Så er der yderligere 10 % syrah, og de resterende 10 % deles af de øvrige 9 regionale druesorter. Selv om Vincent siger, at vinen ligger mellem 2015 og 2016 med hensyn til kvalitet og stil, synes jeg, at den høje andel af Mourvedre i næsen giver den en klar dominans og klasse. Det er utroligt godt for vinen, men den er klart anderledes end de 2 år før. Den minder mig meget om vinen fra Domaine Pegau, som jeg smagte i går, og andre vine med et højt indhold af mourvedre. Det er meget flot. Så meget hyldebær med sorte kirsebær, slåen og jordsmag. Smuk, fin, lang, blommeagtig smag. Klart koncentrerede hindbærnoter, meget fin saltsmag. Munden viser strålende friskhed. De kølige nætter i august og september og den høje andel af Mourvedre giver en utrolig friskhed. Men en friskhed og samtidig moden blomme, hyldebær igen, masser af hindbær. Vi har langt mindre jordbærdominans fra Grenache end i normale år. Det hele har en ekstrem længde med en fin, frugtagtig saltholdighed. Den slutter aldrig. Men utrolig fin. Vinen har betydeligt mindre tanninindtryk end i 2016. Tanninen er også utrolig moden i denne årgang. Ingen hjørner, ingen kanter, intet grønt. Alt er fint, alt danser, og alligevel har vinen en vanvittig mineralsk intensitet. Og jeg kan sagtens leve med Vincents vurdering af, at den ligger mellem 2015 og 2016, i hvert fald hvad angår kvalitet, for begge årgange var fantastiske. Vi har tre store årgange i træk her. Og vinen er bestemt igen en af de bedste Chateauneuf du Pape i et ret specielt og også fremragende år, som bestemt ikke overskygger 2016, men i det mindste kommer tæt på 2016 med hensyn til kvalitet og har sin helt egen karakter med Mourvedre og dette lille udbytte. 97-100/100
