Dette lille slot, som stadig ligger i byområdet i Bordeaux, har været en af topvinene i Pessac Léognan i mange år nu, senest siden 2008. Prishammeren på venstre bred par excellence. Ejendommen sejler i kølvandet på La Mission Haut-Brion, Pape-Clement, Carmes Haut-Brion, Seguin, Haut Bailly, Château Léognan, Domaine de Chevalier og Smith. På niveau med en Fieuzal, bare mere raffineret og mindre kraftfuld, mere Seguin-stil. Årgang 2018 med sin høje modenhed er absolut en fordel for dette slot. Næsen er forbløffende og slår langt den helt fantastiske, elegante og smarte 2017. Vi er på niveau med de store 2015 og 2016, men med en anden karakter. Tørheden og varmen giver så meget kogt kirsebær i næsen, rigeligt, tæt, sødt rødt kirsebær, sødt sort kirsebær og damson, men ikke noget overmodent, bare massivt, voluminøst og meget intenst. Rosenblade nedenunder, næsten ingen violer, næsten ingen lakrids, kun en antydning. Vi holder fast i kirsebærsmagen og tilføjer langsomt lidt cassis og søde morbær. Sikke et orgie af frugt i næsen. Balancen er så etableret i munden, og det er godt, for ellers ville det være ren, tyk frugtsaft. Smagen er tydeligt salt, tydeligt kalkstensterroir, ler, sand, med andre ord også finesse. Men dette salte terroirindtryk under denne kirsebærsaft, som stadig er meget mærkbar, giver balance. Denne saftige kirsebærsaft bliver endda til en fin vin med fin, lys hollandsk lakrids, floraliteten er der også, men vi bevæger os væk fra rene rosenblade og hen imod lidt jasmin og provencalske urter. Vinen har brug for et par år, jeg havde forventet, at 2018 ville være meget mere færdig, men man kan se her, at det er en stor vin. Jeg kunne forestille mig, at den endda overhaler 2015 og 2016 på et tidspunkt, for ud over overdådigheden og denne massive, men totalt fløjlsagtige og silkeagtige tannin, har den også denne mineralske struktur, der skaber denne balance. Dette er og bliver en topværdi. 95/100
