Lobenberg: 44% Merlot, 50% Cabernet Sauvignon, 6% Petit Verdot. Det, der allerede var tydeligt i Alter Egos andenvin, fortsætter her. Merlot-dominans, men også lidt krydret Petit Verdot, enormt fyldige sorte kirsebær, plus morbær, her også lidt sød cassis, men sorte kirsebær dominerer. Et sødt tæppe af frugt stiger op af glasset, mere lækkert og overdådigt end antydningen af stor kraft. Munden samler den sorte frugt op igen, kirsebær, blomme, krydderier, meget velsmagende og fin, meget overdådig og velsmagende og fin. Cremede tanniner og smørblød, men rigelig, i silkeagtig form et tæt chokolade-kirsebær-brombær-muldbær-tæppe med lidt cassis-drys, godt greb og god mineralitet med stor længde. For at være ærlig havde jeg forventet mere definition fra både Margaux, dvs. Château Margaux og Château Palmer, efter de meget klare toppe fra Pauillac og Saint Julien. Mange har udnævnt dem til de to bedste vine i Medoc. Palmer viser ligesom Château Margaux så meget i form af kraft, overdådighed og delikatesse, i bund og grund er de så yderst komplekse og nok derfor så udefinerede, at de simpelthen skubber meget. Det, der også kendetegner Palmer, er under alle omstændigheder en enorm tanninstruktur. Vinen har et utroligt lagringspotentiale og vil måske være en af de helt store vine i ejendommens historie om 10, 15 eller 20 år. Med mine ellers lidt restriktive ord skal det i hvert fald anerkendes. Margaux- og Pessac-appellationerne overvælder mig noget i deres kompleksitet i 2015. Jeg tror, at Palmer ligesom Margaux har en utrolig fremtid. 100/100
