90% Merlot, 9% Cabernet Sauvignon, 1% Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er omkring 60 år gammel, Merlot er dels yngre og dels meget ældre. Cabernet Sauvignon trives glimrende her på sand og ler, Cabernet Franc ikke så godt. Sort-ruberød i farven, meget tæt. Næsen har en utrolig overflod af søde røde kirsebær, men også en stor buket blomster, kun et strejf af viol, mere som en engbuket, mere som sød pakistansk nat, sød cassis og morbær, men alt sammen æterisk fint, intet fedtet, så denne legende sorte kirsebær, som langsomt gør sig gældende, men forbliver ultrafin. Ikke desto mindre er det hele utroligt tæt, bare ikke fedt og bredt, men ekstremt fint. Munden er domineret af Cabernet Sauvignon i det første angreb. Vi har de fineste solbær, slåen, surkirsebær, masser af salt og stenet mineralitet. Munden trækker sig sammen, øjnene bliver smalle. Den har et utroligt greb og træk. Vi er kun godt 100 meter fra Eglise Clinet og Château de la Vieille Eglise, og alligevel har vi en helt anden vin. Vi har bevæget os væk fra denne helt sarte legesyge med sorte kirsebær til en vin med ægte kraft, med en tydelig tanninstruktur, men som er silkeblød. Det hele minder mere om det, vi har oplevet i mange år på Château Figeac med Cabernet-orienteringen, bortset fra at Figeac i 2015 er en totalt legende finessevin, og Clinet viser meget mere kraft. Denne Clinet er ikke desto mindre erotisk, feminin og har samtidig Cabernet-træk, tryk, enorm længde, den bliver hængende i minutter. Hvad skal jeg sammenligne den med? Måske endda lidt med Vieux Château Certan i sin røde frugtorientering, men med større intensitet. Syren er mere intens, slåen og en masse havtorn ... alt er klart og forbliver alligevel subtilt. Ved den tredje smagning præsenterer Clinet sig endnu bedre fra gang til gang. Kirsebærsmagen bygges endnu mere op, kraften øges, og det, der var en stor vin den første dag, men som havde et lille hul i den fine finish, viser sig på andendagen i sin røde frugtrigdom gennem cabernet'en, som da er meget mere charmerende. En vin, der er næsten atypisk for Pomerol og for højre bred i sin Cabernet-orientering, især i 2015. Den ville være alt for slank, fin og poleret til en St Emilion. Til en Pomerol er den faktisk for tæt, fuld af rød frugt. Hvor hører den hjemme? Den er helt sikkert stor, det behøver vi ikke at diskutere. Den er et unikum, en af de helt store clinets, og i sidste ende er den en af årgangens virkelig store Pomerols.
