I lang tid var Chasse-Spleen den absolutte superstjerne i Moulis-appellationen, som ligger ved siden af Margaux. Moulis var dengang mere domineret af Branas Grand Poujeaux og Poujeaux. Chasse-Spleen gik lidt glip af båden. Frem for alt har vinen altid været noget grøn og umoden i de senere år. Den blev høstet for tidligt. 2019 er faktisk den første årgang, hvor jeg seriøst overvejer Chasse-Spleen igen, fordi den er tilbage i kredsen af rigtig gode vine. Endelig ikke mere umoden, grøn næse, men klart rød frugt, som var typisk for mange, mange års succesfulde Chasse-Spleens. Lidt slåen, røde kirsebær, surkirsebær. Lidt kedelig, meget kraftig i glasset, men også meget samlet. I munden kiks med sur kirsebærsaft, lidt søde kirsebær. Også lidt slåen her. En meget lille antydning af sorte kirsebær og cassis. Men godt greb i munden. Fin salt note. Lidt chilikrydderi og god friskhed. En meget vellykket, harmonisk Chasse-Spleen. Selv om det ikke er en helt stor vin, er den tilbage blandt de bedre. 94/100
