Sort, næsten uigennemtrængelig i glasset. Det allerførste snif viser, hvorfor 2005 er en af de seneste årtiers store legender. Næsen er simpelthen fantastisk: sorte kirsebær, brombær, cassis-creme, tørrede violer, trøfler, skovbund, fugtige sten og fine orientalske krydderier. Med luft udfolder cedertræ, mørk chokolade, lidt marcipan og varme jordnoter sig. Dyb, tæt, kompleks, men aldrig højrøstet. Ren energi i ganen. Silkeagtige, modne tanniner, perfekt polerede, men med bid. Tæt, mundfyldende, men alligevel båret af en indre spænding, som Canon næsten altid har. Sort frugt i alle dens facetter - morbær, sorte kirsebær, cassis, mørk chokolade, lakrids, et strejf af røg og grafit. Syren er skarp, tanninerne ultrafine, og det hele har en enorm præcision. På trods af kraften er det stadig en vin med balance, linje og finesse. Der er altid denne mineralske eftersmag, som minder om knust skifer og fugtigt kridt. Vinen strækker sig uendeligt over ganen, skubber og vibrerer uden nogensinde at tynge dig ned. Mørk chokolade, brombærkompot, et strejf af blodappelsin og fine krydderier giver ekko i eftersmagen, der bæres af en næsten smøragtig tekstur. Dette er kraft pakket ind i fløjl, et monument over struktur, dybde og længde. Canon 2005 er nu midt i sin første store modningsfase - frugten er der, tanninerne er åbne, energien er livlig. Stadig ungdommelig, næsten muskuløs, men med den fine, ubesværede elegance, som adskiller Canon fra sine mere muskuløse naboer. En vin, der holder race og finesse i perfekt balance - på niveau med Pavie Macquin og Clos Fourtet, men måske endnu mere præcis, endnu finere. Dette er en Saint-Émilion med næsten burgundisk delikatesse i en atletisk krop.
