Hvis Kirchenstück er Montrachet, så er Pechstein måske det tætteste, man kommer på Chevalier-Montrachet - om end med en helt anden karakter. Terroiret her er radikalt: Pechstein er domineret af basalt, ren vulkansk klippe. Og det mærker man med det samme. Fra det allerførste pust strømmer en røget, stenet aroma ud af glasset - med stor kraft. Flint, grafit, våd skifer. Ren sten. Druerne i Pechstein var blandt de smukkeste i hele årgangen. Perfekt sunde, perfekt modne. Og det er også tydeligt i glasset: Det er en meget klassisk Pechstein. Dyb mørk reduktion, stenet kraft, dyb dybde. Næsen er i begyndelsen tæt og tilbageholdende, men alligevel meget koncentreret. Røg, våd jord, næsten sodede antydninger. Kun langsomt kommer der fine frugtnuancer frem: Kafferlime, et strejf af mandarin samt ristet mandel, kandiseret ingefær, et fint slør af gær og et strejf af salt citronskal. Meget spændende, meget selvstændig. Som altid forbliver frugten diskret - det hele handler om tekstur, mineralitet og udtryk. Pechstein er aldrig "everybody's darling". Den er mørk, koncentreret, puristisk - og det er netop derfor, den er så fascinerende. På ganen er der denne typiske brutale skarphed, denne sparsomme energi. Enorm salt mineralitet, levende syrestruktur, gribende greb. Saftig citron, kvæde, grapefrugt - alt sammen understøttet af en røget dybde. Klart: fint salt, sort peber, lidt kridt. Vinen klæber bogstaveligt talt til ganen, er lang og fokuseret langt ind i eftersmagen. En Riesling med en mørk sjæl. Kompakt, næsten fyldig, men aldrig tung. I stedet er den fuld af energi, spænding og dybde. De, der finder Kirchenstück kontemplativ og rolig, vil finde det stik modsatte her: vild, fokuseret, kraftfuld. Og alligevel: alt i balance. En kæmpe Riesling.
