Vinmarkerne i den tidligere vinregion Estremadura strækker sig nord for hovedstaden Lissabon. I dag kaldes området blot "Lisboa".
Nord for hovedstaden Lissabon strækker vinmarkerne i den tidligere vinregion Estremadura sig fra den kølige Atlanterhavskyst til Portugals varme bagland ved Middelhavet. I dag kaldes området blot "Lisboa" - opkaldt efter Europas måske mest fashionable by i øjeblikket. Tidligere blev regionen hovedsageligt brugt til masseproduktion af spiritus i store kooperativer. Siden 1990'erne har flere og flere ambitiøse virksomheder vendt ryggen til den industrielle produktion. Og selv gamle, næsten glemte sektioner som den lille kystappellation Colares oplever nu en lille genoplivning.
Ni underregioner
Lisboa-regionen består i dag af omkring 30.000 hektar vinmarker, hvoraf kun 2.700 hektar er godkendt til produktion af DOP-vine. Det er en anden grund til, at det er langt mere sandsynligt, at du støder på Vinho Regional Lisboa end på beskyttede oprindelser, når du handler. Lisboa grænser op til Setúbal-halvøen mod syd, Tagus-regionen mod øst og det kølige Bairrada mod nord. Ni underregioner har DOP-status, fordelt over hele Lisboas vindyrkningsområde, og vinstilene varierer tilsvarende. I kystområderne er klimaet køligt, fugtigt og maritimt med jordbund, der mest består af sand og lidt ler. Jo længere man kommer ind i det kuperede, grønne indre, jo varmere og mere middelhavsagtigt bliver det. Ud over ler er der også en hel del kalksten i undergrunden. Især i de østlige dele omkring Alenquer laves der meget kraftig rødvin, til dels på internationale druesorter som Cabernet Sauvignon og Syrah. Klassiske sorter som Aragnonez (Tempranillo), Tinta Miúda (Graciano), Touriga Nacional, Trincadera og den genopdagede Castelão (spøgefuldt omtalt som "Pinot Noir i det varme vejr") fuldender den røde portefølje. Alenquer-appellationen er omgivet af DOP'erne Óbidos, Lourinhã, Torres Vedras og Arruda - de danner centrum for Lisboas dyrkningsregion.
Kamp for overlevelse i syd
I syd har de to mini-appellationer Colares og Carcavelos kæmpet for overlevelse i årtier. I Colares er der kun knap 60 hektar vinmarker tilbage, men alligevel er denne perle på Atlanterhavskysten en af Europas største vinskatte. Gamle, upodede vinstokke af den røde Ramisco-druesort snor sig her gennem sandet. De små bær giver en farvet, tanninrig og ekstremt langtidsholdbar saft. Der produceres også en hvid Colares lavet af Malvasia. Det enorme arbejde i vinmarkerne og den generelle mangel på interesse fra kundernes side har tvunget næsten alle vingårde til at give op i de seneste årtier - men en lille gruppe ambitiøse vinfreaks sørger for, at regionen ikke dør helt ud. Det samme gælder for Carcavelos-appellationen, som nu kun dækker knap 20 hektar - utallige vinmarker har måttet vige pladsen for det enorme byggeboom på kysten i de senere år. Den tredje region i den sydlige del af Lisboa-regionen har en lidt bedre position - Bucelas. Der er kun 15 kilometer fra Lissabon til appellationen, som er blevet et hotspot for sprøde hvidvine fra Arinto. Omkring 200 hektar er reserveret til denne undervurderede druesort. De friske hvidvine minder lidt om de nordportugisiske vækster på Minhos venstre bred.
Det er klart, at Lisboa står lidt i skyggen af superstjernerne Douro, Dão og Minho. Men det er også klart, at fra Carcavelos i syd til den nordligste subregion Encostas de Aire er der utallige vinskatte, som venter på at blive opdaget. Gamle, næsten glemte vinmarker og gamle traditioner møder internationale sorter, moderne vingårde og fremadstormende kvintaer. Et vidunderligt vinlandskab lige nord for den pulserende hovedstad Lissabon!