Oprindelse og udbredelse
Sangiovese udgør grundlaget og dermed hjertet i Toscanas tre mest berømte rødvine, Brunello (100% foreskrevet), Vino Nobile di Montepulciano (mindst 70%) og Chianti (henholdsvis mindst 80% og 70%). Men druen er meget mere almindelig end bare i Toscana.
Den findes også i næsten alle nordlige og centrale regioner i Italien. Det skal dog bemærkes, at mængderne er relativt små, og at druen for det meste findes der som blandingspartner. Uden for Italiens grænser findes der dyrkninger i Frankrig (ofte på Korsika under pseudonymet Nielluccio), Grækenland, Malta, Schweiz, Ungarn og Tyrkiet samt i Argentina, Brasilien, Australien, New Zealand, Sydafrika osv. I dag vil jeg dog begrænse mig til et af Sangioveses kerneområder ved at fokusere på Chianti.
Ikke en massevin - faktisk
Jeg vil vove at påstå, at Chianti er en af de mest udbredte rødvine i Tyskland. På din italienske yndlingsrestaurant rundt om hjørnet drikker du enten Montepulciano (druesort, ikke at forveksle med dyrkningsområdet i Toscana) eller Chianti. Du kender det, du kan lide det. Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Efter min mening har Sangiovese faktisk ikke de egenskaber, der egner sig til en masseproduceret vin. Den er ikke frugtagtig, blød og fyldig, men kan sagtens karakteriseres af en udtalt syre sammen med jordtoner og mærkbare tanniner. For at afrunde dens udseende lidt, blandes den derfor ofte med druesorter som Cabernet Sauvignon eller Merlot (eller begge).
Chianti DOGC og Chianti Classico DOGC
Hele Chianti-regionen kører under DOGC (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)-oprindelsesbetegnelsen, som repræsenterer det højeste kvalitetsniveau i Italien. Her blev der tappet omkring 1 million hektoliter vin i 2014. Der er dog yderligere underzoner i regionen. Der er otte i alt. Den klart mest kendte er Chianti Classico. Den udgør den oprindelige kernezone i Chianti-regionen mellem Firenze og Siena.
I 1932 blev de syv andre underzoner føjet til Classico som led i en udvidelse af området af Dalmasso-kommissionen i Rom. Kritikere taler om et tab af identitet, da området blev stadig større og mere inhomogent.
"Chianti Classico"-konsortiet har forsøgt at differentiere sig (især med hensyn til kvalitet) gennem talrige regler. For eksempel er der strengere regler for maksimalt udbytte, modningstid og ekstraktindhold. Desuden må der i modsætning til de andre Chianti-zoner ikke indgå hvide druesorter i den endelige blanding, og andelen af Sangiovese skal være mindst 80 % (i de andre regioner er niveauet 70 %). En Chianti Classico kan altid kendes på den velkendte "Gallo Nero" (sort hane) på etiketten og flaskehalsen. Alle de tre vine, jeg præsenterer i dag, kommer fra Chianti Classico-regionen. Jeg mener, at det er her, de uforfalskede vine kommer fra, som giver det renest mulige indtryk af Sangiovese-druen.
Fontodi - Chianti Classico 2014
Giovanni Manettis erklærede mål er at producere en Chianti Classico, der er så ren som muligt. Sammen med sin ønolog Franco Bernabei er han ansvarlig for Fontodi-vingårdens skæbne. Vingården ligger i hjertet af regionen, syd for byen Panzano, i den berømte "Conca d'Oro". Her har man ikke brugt herbicider og andre kemikalier i vinmarkerne siden 1968. Virksomheden er nu certificeret som en økologisk virksomhed. Fontodi er et stort navn i Chianti Classico.
Med Flaccianello producerer de en af de mest berømte vine i hele regionen. Men selv med den "enkle" Chianti Classico går man ikke på kompromis med kvaliteten. Her tappes 100 % Sangiovese på flaske efter 18 måneders lagring på barriques. Den lidt køligere årgang mærkes i næsen i direkte sammenligning med de senere 2015'ere. Røde og sorte kirsebær møder hindbær, tobak, masser af krydderi og jordbundne noter. En helt typisk Sangiovese-næse med masser af grove kanter. Stor, livlig syre i smagen, som giver vinen et farligt drikkeflow. Tanninerne er smeltet lidt nu, men er stadig mærkbare. Medium krop og en fin længde i eftersmagen afrunder billedet. Kan kun være anderledes, ikke mere typisk.
Isole e Olena - Chianti Classico 2015
Kvalitet er Paolo de Marchis højeste prioritet. Da den nuværende ejer af Isole e Olena, som oprindeligt kommer fra Piemonte, vendte tilbage fra et praktikophold i USA, omorganiserede han gradvist sin virksomhed, så han fremover kun ville tappe vine af topkvalitet. Gamle vinmarker beplantet med hvide druesorter blev fjernet til fordel for Sangiovese. Her foretrækker de Marchi særlige kloner, som han løbende har udviklet i samarbejde med flere universiteter. Udbyttet blev kraftigt reduceret. Der blev installeret tanke i rustfrit stål og nye og brugte barriques i kælderen.
Ud over Sangiovese er de Marchi en udtalt fan af Syrah, som findes i blandingen af Chianti Classico 2015 med 10%. De øvrige 90 % er Sangiovese. Tilsætningen af Syrah giver vinen lidt mere volumen og smidighed. Den varmere 2015-årgang spiller helt sikkert også en rolle her. Denne Isole e Olena er allerede vidunderligt tilgængelig og er en ideel introduktion for Sangiovese-nybegyndere. På trods af al sin silkeblødhed og smidighed bevarer vinen stor kraft og intensitet. Lidt brombær blander sig med de altdominerende røde kirsebær. Der er også rosmarin, lidt lavendel og den peber, der er så typisk for Syrah. En vin til ren nydelse og en ideel ledsager til mad. Ikke kun til pasta eller pizza, men også til mere sofistikerede retter.
Felsina - Chianti Classico Berardenga 2015
For mig er Felsina en slags pris/ydelses-mester i Chianti-regionen. Guiseppe Mazzocolins Fattoria flyver lidt under radaren, men kvalitetsmæssigt producerer den vine, som bestemt kan måle sig med regionens topvine. Felsina ligger i den sydlige udkant af Chianti Classico-zonen, hvilket betyder, at vinene altid er noget rigere end hos kollegerne længere mod nord.
Det lave kalkindhold i jorden og den varmere 2015-årgang, som er nævnt ovenfor, sikrer, at Chianti Classico Berardenga har en høj andel af varm, mørk frugt i næsen. Brombær møder sorte kirsebær og lidt solbær. Der er også mange jordagtige, stenede noter i næsen. I munden er vinen ekspansiv, kraftfuld og forførende med en let cremet note i eftersmagen. Syren holder alle komponenterne sammen uden at skille sig ud. Et rigtigt kraftværk uden at være for fed. For en vin på indgangsniveau (!) er dette noget af en udmelding. Der er masser af potentiale under motorhjelmen her. Det er bedre at købe en hel kasse og se, hvordan vinen udvikler sig i løbet af de kommende år.
