Drømmeferien for alle vinelskere: Piemonte, Langhe-dalen med Barolo og Barbaresco. Og i november - mmmhhh... Trøffeltid! Dalen ligger som en stor, dyb skål med elleve små, spredte bjerge, hver med en malerisk landsby på toppen, direkte foran de snehvide Alper. Lidt som Snehvide og de syv dværge, og når solen kommer gennem tågen, minder det endda om Tolkiens "Middle-earth".
Alle vinbønderne er stadig landmænd, men de er også filosoffer ved siden af. De er alle venner og taler kun godt om deres naboer. Hjælpsomheden og gæstfriheden i Piemonte overgår den allerede eksisterende og ofte citerede italienske venlighed. Derudover er der et unikt, næsten uoverskueligt antal førsteklasses trattoriaer - fra simpel enkelhed til tre Michelin-stjerner. Aldrig med en masse chichi. Altid førsteklasses mad. Slow food blev opfundet lige her!
Hvad har Piedmont at byde på?
Landets smukke, drømmende landskab, det fænomenale køkken, gæstfriheden og trøflerne toppes med landets klart bedste vine: Barolo og Barbaresco fra Nebbiolo-druen, som har fået sit navn fra Nebbio (= tåge) - det almindelige morgenvejr om efteråret. Druesaften har en fin burgundisk smag. De bedste eksempler modnes på store træfade og minder forbløffende meget om de store Bourgogne-vine fra Côtes de Nuits.
Stramt program med gode venner
Det siger sig selv, at vores bedste venner er glade for at være med på denne rejse til drømmeland og til de tolv bedste vinbønder i Langhe. Vingårdsnavne som torden, nogle gange mytisk overdrevne. Alle Conterno'erne, Altare, Roberto Voerzio, alle Mascarello'erne, Sandrone, Vietti og flere af disse uhøjtidelige superstjerner. Blandt de venner, der ledsagede mig fra den 2. til den 7. november 2014, var Stephane Ogier, den bedste og hotteste vinmager i Côte-Rôtie i øjeblikket. Han havde så at sige stået i kø til denne tur i tre år, da jeg ikke bryder mig om at rejse i for store grupper. Hans kældermester Graeme, en NZL Kiwi, skulle også med, og det samme skulle min bedste schweiziske ven Max Gerstl og Markus Budai, en af de mest talentfulde unge journalister på vinscenen. Og Thiemo Kausch, min go-to guy og dybest set min kameramand, twitterer og marketingchef i én og samme person - det hårdeste job på denne tur.
Så 2011 er
Alle 2011 Baroli præsenterede sig forbløffende flot efter overårgangen i 2010. En karakter som 2007, med finesse som 2005 - ikke bedre, men finere end 2009. Åben, indbydende, uendeligt charmerende og engagerende, jeg kan ikke huske en så glædelig smagning i Piemonte. Hvor var 2010 dog udmattende i sammenligning, den bedste årgang i den lokale vins historie. Jeg var ikke den eneste, der var begejstret. Stephane Ogier byttede med sprudlende entusiasme en kasse af sin bedste vin ud med Baroli fra alle vinproducenterne. Max Gerstl, som længe har været kritisk over for Italien, ophøjede endda Piemonte til samme kvalitetsniveau som sit elskede Bourgogne.
