På vej i Bourgogne: 2014-årgangen

Stilistisk set er 2014 en spændende kombination af årgange som 2008, 2010 og 2012 - og som nogle vinmagere har påpeget 1989 og 1999 - men årgangen kan ikke rigtig kategoriseres. Det skyldes, at 2014 har lidt mindre kød end 2012, er lettere at drikke end 2008 og ikke er så lukket som 2010. Hvad angår pinot noir'erne, er frugten her for det meste kølig og meget klar. Vinene har en overraskende charme i deres ungdom og har smag af røde bær. Bagved ligger en livlig syre. De bedste rødvine er sprøde og har alligevel en god struktur. 2014 er også en fantastisk årgang for Chardonnay, måske endda bedre end for Pinot Noir. En hvid, lys frugt kombinerer salte noter, elegance og subtilitet. Jeg har sjældent smagt modne, ekspansive chardonnayer i 2014, som kunne være kommet fra den nye verden. Alt er superpræcist, elegant og tro mod sin oprindelse! Konklusionen er, at 2014 er en af de mest afbalancerede årgange i de sidste ti år. Vinene er overraskende tilgængelige, når de er unge, men har et stort lagringspotentiale, hvilket har fået nogle vinproducenter til at sammenligne dem med 2008, som også først viser sin sande storhed efter mange år og gradvist blomstrer. Hvad angår ulemperne, skal det også understreges, at nogle vine viste sig simpelthen at være strikket sammen i bunden. Det er her, potentialet på de bedste steder virkelig kommer til udtryk. Resultatet er et meget autentisk og klassisk hierarki af vinkvaliteter i 2014, så man faktisk kan sige, at fra Village til 1er Cru til Grand Cru har de fleste vinbønder gjort virkelig forståelige spring i kvalitet. Et stort problem vil være, at mange af de fineste vine drikkes for tidligt, da de har en utrolig sexappeal i deres ungdom og hengiver sig til hedonisme! På den positive side, som mange vinproducenter har kommenteret, er kvalitet og kvantitet gået op i en højere enhed i denne årgang. For os forbrugere betyder det, at vi endelig kan få fat i de sjældne vine igen, og med lidt held kan vi få fat i dem.

Mit første besøg i Chablis fører mig til William Fèvre - en af de store producenter af Chablis. Men det skal siges helt klart, at der er to kvalitetslinjer her: Chablis lavet af indkøbte druer og stor Chablis fra deres egne vinmarker. Disse er mærket "Domaine William Fèvre". Alain giver mig en rundvisning på vingården og viser mig, hvor 1er og Grand Crus bliver vinificeret. Domaine har en enorm vinkælder med tønder. Det meste af lagringen foregår i brugt træ - så man kan se den klare oprindelse i glasset. Og det er også Domaine's kernekompetence. Næppe noget andet firma har så meget vinmarksareal på de store steder i hjertet af Chablis-regionen. Derfor fører Alain mig gennem vinmarkerne, hvor man kan se de forskellige eksponeringer af Grand Crus'erne, som stort set alle ligger på én stor skråning. Der er stadig store problemer i Chablis på grund af den nordlige eksponering. Frostskader er en del af hverdagen for domainet. Men de olietanke, der står i vinmarkerne og fungerer som opvarmningsbrændstof for de spæde knopper i en nødsituation, har ikke været brugt her i lang tid. "Det var for dyrt og økologisk uacceptabelt", bemærker Alain. I dag bruges den "varme ledning" i de truede parceller i Grand Crus til at tilføre varme ved hjælp af elektricitet. Denne ekstremitet afspejles også i vinene. Når den er bedst, er Chablis altid en puristisk vin, som understreges af jordbunden og klimaet: stenet, kalkholdig, med subtile aromaer af friskpoppede majs, østersskaller og citrusfrugter. Spændingen skabes af minimalismen. Jeg prøver Chablis Montmains 1er Cru 2014, som er blevet udvidet med endnu en parcel i forhold til 2012. Tidligere blev 60 % af Butteaux, som har mere mergel og ler, føjet til cuvéen, hvilket gjorde vinen mere rustik. 2014 er mere elegant! 30 % i nyt træ. En krystalklar, ren næse, masser af hvide asparges, pærer, ørredpærer for at være præcis, også smukt sprød i smagen med fine Kimmeridge-noter, lidt popcorn, røget karakter. Det er sådan en 1er Cru skal smage. Et andet højdepunkt er for eksempel Vaulorent 1er Cru 2014, som for mig altid er husets bedste 1er Cru. Den har en nøddeagtig og røget smag, og på trods af sin præcision har den også en vis cremethed i smagen. Les Preuses er en rigtig god Grand Cru, som understreger det kølige klima i Chablis. Endelig er der Vaulorent Grand Cru fra 2012, da der næsten ikke var nogen i 2014. Den har en meget popcorn-agtig næse, lidt smøragtig uden brug af træ. Der er også mere asiatisk pære, noget mørkt og fascinerende, da vinen stadig er noget tilsløret. I smagen kan man allerede se potentialet og de perfekte proportioner, som 2012 muliggjorde.

Vi fortsætter til "La Chablisienne". En noget anderledes form for kooperativ, fordi man her går efter kvalitet. Stilen er helt anderledes, meget mere kraftfuld og endnu mindre frugtdrevet end Fèvre. Det skyldes også vinifikationen. Træ og gulfrugtet smag er ikke populært her. Vinene presses med en kraft, der ligger over gennemsnittet, så de har en enorm struktur på grund af tanninerne - gode ledsagere til mad. Enhver, der kender den tekniske baggrund, ved, at der kræves et omhyggeligt og omhyggeligt forarbejde her. For kun sunde og modne druer har potentiale til at levere alle dele af druen til vinen! Chablis forbliver også på det fine gær i lang tid. Der foretages lidt bâtonnage, så vinene bliver mere præcise og ikke for brede og cremede. Vinene får tid. Village-Chablis aftappes på samme tid som alle Grand Crus.

Jeg var mest imponeret over Petit Chablis. Det er svært at tro, men denne "basiskvalitet" giver en enorm kompleksitet i glasset. Chablis'en har en delikat lys guldfarve med grønne refleksioner. Bouqueten er behersket, meget røget, lidt gul melon, især skindet, halm, pære og hvide blomster. Smagen afslører derefter en fin tanninstruktur. Den har karakter og kræver en ledsager til maden. En ægte gastronomisk vin! Chablis 1er Cru Fourchaume 2014 er også meget vellykket med en stor bouquet, røgede smagsnuancer, mynte, nektarin og hvide blomster. Den er lang og vedholdende i munden. Vaulorent 1er Cru Chablis 2014 er også en succes: Den kommer fra en meget fin parcel, lidt længere væk fra Grand Cru'en. Den er kødfuld med delikate nektarin- og grapefrugtaromaer og en røget Chablis i baggrunden. Den er superbalanceret i munden med en let bitter eftersmag, som gør vinen interessant, en dejlig mellemsmag, masser af grapefrugt og fine, friske krydderurter. Et fantastisk terroir.

Mit første besøg fører mig helt op i den nordlige del af Côte de Nuits, til Marsannay. Kommunen er vågnet helt op af sin dvale takket være personer som Bruno Clair og ikke mindst Sylvain Pataille. Begge har givet Marsannay sit ansigt og sin værdighed. Sidstnævnte er i øjeblikket øjeblikkets vinmager, når det gælder om at fremhæve Marsannays terroir og formidle den høje kvalitet på steder som "Clos du Roy". Sylvain har lavet vin siden 1990 efter at have studeret ønologi og vindyrkning i Beaune og Bordeaux, og han rådgiver flere vinbønder i Bourgogne. Pataille ligger helt i toppen af appellationen og viser, hvor undervurderede dens vine er. Besøget fik mig endnu en gang til at indse, hvor tæt vin og vinproducentens personlighed er forbundet. Geni og galskab går hånd i hånd her. Jeg smager hans 2014'ere i hvidvinskælderen. Der er så lavt til loftet, at Sylvain altid holder hovedet lidt nede. Sylvain mestrer håndteringen af både hvid- og rødvine som få andre vinmagere. Og med sin Fleur de Pinot rosé sætter han nye standarder for, hvor seriøse rosévine kan være. Den er ikke lavet af den ekstraherede saft, men er en blanding af den udblødte saft og direkte pressede druer. Det resulterer i en kraftig rosévin, som aldrig er primært frugtagtig, og som helt sikkert er den ideelle ledsager til nogle smagfulde fiskeretter. Ud over hans topvin, Marsannay "L'Ancestrale", er jeg altid imponeret over en bestemt vin. Det er Pinot Noir fra enkeltmarksvinmarken "Clos du Roy". Marsannays vinbønder anser den generelt for at være en af de tre bedste vinmarker i kommunen. I Sylvains fortolkning er vinen altid ekstremt puristisk, fremstår usminket og formidler den kølige frugt på en bemærkelsesværdig måde. Jeg kan også rigtig godt lide hans chardonnayer fra 2014. 2014 er en årgang, der passer perfekt til vinenes karakter.

Så er det direkte videre til Marsannay. Bruno Clair er institutionen og mindet om Marsannay. Engang en avantgardist, i dag en klassiker. Han har ændret Marsannay som ingen anden vinproducent. Et firma, der arbejder på en meget klassisk måde. Her kan man smage hver vins oprindelse - det er en stor fornøjelse.
Aligoté 2014 er en fin introduktion med en meget røget bouquet, lidt gul melon, strå og fersken, men ikke moden, men sprød. Der er også en blomsteragtig note bagved. Men vinen er mere mineralsk end frugtagtig. Tangy, sprød, næsten riesling-agtig på ganen, men med en noget rundere syre. Der er meget nektarin, også mineraler, ja, salte noter. En vidunderlig aperitif! Modnet i en tank for at bevare friskheden. Jeg prøver et par mere vellykkede hvidvine, men Pinot'erne er helt klart det stærke punkt. Så jeg fortsætter med Savigny les Beaunes 1er Cru La Dominode.
En "vin de garde" par excellence! Kirsebærsmag, tæt, sammenvævet, krydret. Den er afbalanceret, har en fin, men fyldig tannin. Et virkelig godt skud, der er lykkedes her. Elegant og frisk, super struktur. Lang. Masser af slåen og marinerede surkirsebær. Gevrey-Chambertin Clos St. Jacques er nok det bedste eksempel på en 1er Cru, der er på Grand Cru-niveau. Et legendarisk sted, som deles af storheder som Fourrier, Rousseau og Clair. Clair har parcellen omgivet af Fourrier og Jadot. En meget smuk kirsebærrød farve - gennemskinnelig rød. Bouqueten er så fin, så mange lag. Man bliver nødt til at blive hængende. Knuste kirsebær, nellike, hvide blomster og meget få røgede noter. I munden er Clos St. Jacques superstruktureret, alt går op i en højere enhed. En meget rolig vin med en lang finish. Ikke underligt, at alle betragter stedet som en Grand Cru. Bonnes Mares 2014 er den næste. Denne del kommer fra Morey-Saint-Denis snarere end Chambolle-Musigny. Den mangler stadig at finde sine fødder i slutningen, men hvem drikker Bonnes Mares i sin ungdom? Den er fantastisk! Clos de Bèze 2014 følger efter. Franskmændene ville sige "PMG" her, hvilket betyder "pour ma gueule": Jeg foretrækker at holde den for mig selv. Eller: Den flyder ned i min hals.

Vi fortsætter sydpå til Gevrey-Chambertin, som sammen med Vosne-Romanée nok er hjertet i Côte de Nuits. Domaine Maume ligger næsten lige over for Trapet. Kælderen er midlertidig, men veludstyret. Mark Fincham er kældermester. Domaine Maume blev solgt i sin helhed i 2012 - en beslutning truffet af ejerne. Set med nutidens øjne var det en unik mulighed, da den slags salg sjældent sker. Selve domainet var ikke kendt for fremragende vine, men svingede. Vinmarkerne er dog blandt de fineste. Pascal Marchand og hans investor opkøbte domainet. Marchand er fransk-canadier og har boet i Québec. Han er en elsker af stor Bourgogne, som blev tiltrukket af hjertet af regionen. Og selvfølgelig: Maume ejer Mazis-Chambertin! Maume er en meget klassisk producent, old school, med store ambitioner. De laver lidt pigeage, men kun med fødderne. Fincham bryder sig ikke om den "bløde ekstraktion", som mange vinproducenter praktiserer i dag. Han siger, at man kan gøre det med en finesserig grand cru som Musigny, men ellers skal man følge terroiret krystalklart og arbejde ordentligt med det, ellers har man kun en brøkdel af oprindelsen og kvaliteten i glasset. Og Gevrey-Chambertin er ideel til dette. Fincham siger, at han ønsker at ekstrahere kraftigt. Han kan også godt lide at bruge stilkene, fordi han ikke ønsker at vinificere Chambolle, men snarere Gevrey-karakteren, dvs. kødfulde og kraftfulde Pinots. Domaine Maume producerer vine, som kræver en forklaring, og som er klassiske i ordets bedste betydning. Men det betyder også, at de er lukkede, når de er unge, med mørk og krydret frugt og til tider jordsmag. Med modenheden rejser Fønix sig fra asken - så enkelt er det. Og Mark svovler næsten aldrig. Han siger selv, at hans pinotvine regelmæssigt indeholder mindre svovl end nogle bourgogner fra biodynamiske producenter. 2013 Gevrey-Chambertin Village er en blanding af ti parceller, herunder "La Justice". Her er høje kvaliteter til stede. Der er en delikat surkirsebærsmag. De 30 % nyt træ er ikke mærkbart. Fyrværkeri, en meget mørk frugt, fint krydderi. The Village er stor i munden og har en dejlig syrestruktur, nogle jordsmagsnoter. Klassisk god. 2014 Mazis-Chambertin er en af de store åbenbaringer på min rejse: Dyb bouquet, krydret, mørke bær, røget. Mineralsk undertone. Meget gribende, kværnende tanniner i munden. Stor parcel, gamle vinstokke. Meget klassisk Mazis. Superfine tanniner i eftersmagen, superkoncentration, massiv, virkelig kraftfuld. Har brug for tid. 55 år gamle vinstokke i gennemsnit, nogle er endda 80 år gamle. Saltholdigheden, der gennemsyrer vinen, er beundringsværdig. Fadprøver fra 2015 tyder på, at tingene vil fortsætte i samme spor. "Man kunne ikke trække noget forkert ud af druerne i 2015", bemærker Fincham.

Stor forventning: Min kalender er fyldt med de fineste adresser fra Vosne-Romanée. Kommunen er stadig epicentret for den gamle vinverdens bedste Pinot-vine. Der er næppe en kommune, der huser flere vinbønder i verdensklasse end Vosne-Romanée. Romanée-Conti, Leroy, Grivot og d'Eugenie ligger hus til hus - Grand Crus'ene parcel til parcel. Grivot er en af de absolutte topvinmarker. Den dækker kun omkring 15 hektar, herunder store terroirer som Clos de Vougeot, Echezeaux, Richebourg og 1er Cru Les Suchots. "Det bedste af det bedste", så at sige. Mathilde byder mig velkommen. Hun er midt i tyverne, og hun og hendes bror gør nu det meste af arbejdet. Fader Etienne holder sig mere i baggrunden og giver gode råd. Grivot er et paradis for Bourgogne-purister. De bedste steder, 100 % tro mod oprindelsen. Mathilde gærer kun i ståltanke og helt afstilket, fordi det er renere og mere neutralt og får vinene til at fremstå mere delikate. Vinene - selv Grand Crus-vinene - har alle kun brugt træ. Alt er defineret af stedets potentiale. Village ser lige så lidt træ som Richebourg. Sikke et udsagn! Jeg smager 2013, 2014 og lidt 2015 fra fadet, helt op til Richebourg. Grivot er faktisk en vingård, hvor man ikke behøver at give point. Vinene er fremragende over hele linjen, men meget sjældne - desværre. Stilen kan beskrives som ekstremt lagdelt, finkornet, delikat og levende. Ren finesse, selv i Nuits-Saint-Georges, som er blomstret og legende snarere end rustik og jordbunden.

Så er der det komplette modprogram på d'Eugenie. Erhvervet i 2006 af Francois Pinault, ejeren af Château Latour og en af de rigeste franskmænd. For kendere: Domaine Engel blev erhvervet her! Frederic Engerer blev ansat som manager, og han katapulterede også Latour til tops. For at sige det ligeud: et prestigeprojekt, hvor det ikke skortede på økonomiske ressourcer. Den bedste kælderteknologi, ideelle forhold. Michel Mallard, kældermesteren, byder mig velkommen. Han er i færd med at aftappe 2014'erne. Jeg smager vine, som har været på flaske i et par dage eller blot et par timer. Fra 2014 Vosne Romanée Village til Grand Cru Clos de Vougeot (domainet ejer utrolige 1,4 hektar med vinstokke, der går helt tilbage til 1954! D'Eugenie er altid lidt stærkere, også mørkere i frugten, hvilket også svarer til Vosne-Romanée-stilen. Men på trods af al deres koncentration har vinene også finesse. Store bourgogner, der er skabt til at blive gamle. Og hvis du vil forstå kvalitetsstandarderne: De yngre vinstokke i Grand Cru Clos de Vougeot er simpelthen af Village-kvalitet!

Jeg er tiltrukket af det næste prestigefyldte projekt. I hjertet af Beaune har Olivier Bernstein etableret sig som mikro-negociant. Engang solgte han partiturer af klassiske værker, så TGV'er. Til sidst realiserede han sin drøm. Han blev smittet af stormester Henri Jayer. Bernstein har en konsekvent filosofi: at vinificere de bedste enkeltmarks- og grand crus-vine fra Bourgogne stedtro og få det fulde potentiale frem. Derfor er vinene kraftigt ekstraherede - selv en 1er Cru ser 100 % nyt træ og kan sluge det. Udfordringen ligger i at finde sådanne kvaliteter, som kan tåle helt nyt træ. Amber er noget for de tålmodige, men med garanti for modenhed. Derfor er Oliviers 2014'ere også de stærkeste. Efter min mening har Bernsteins vine det største potentiale i 2014. I deres ungdom er de alle stadig noget lukkede. På ganen kan man mærke den flerlagede tekstur, koncentrationen og de omhyggeligt høstede druer. Der er simpelthen ingen kompromiser. Selv landsbyerne er kødfulde.

Vosne-Romanée efterfølges af Nuits-Saint-Georges i syd, før man fortsætter til Côte de Beaune. Der er yderligere to adresser, som deler et lignende terroir og har en lignende ånd. Maxime, søn af Patrice Rion, byder mig velkommen. Vingården ligger i Primeaux, en lille landsby lige uden for Nuits-Saint-Georges. Rion-familien blev splittet op, fordi de ønskede at praktisere biodynamik og måske forfølge en klarere kvalitetsfilosofi. Domaine står for lidt brug af træ, gæring i stål, svovlbehandling, hvor det er nødvendigt, og fine beliggenheder i Nuits-Saint-Georges og Chambolle-Musigny. Alle vinene er meget subtile og delikate, selv farven. Jeg kan godt lide, at alt er i balance og på det rigtige sted. Det er diskrete vine, som hurtigt kan fortabe sig i en smagning. Nydt over en hel aften er de dog de virkelige vindere - finesse, finesse og finesse. Chambolle-Musignys er delikate og feminine, surkirsebær-orienterede og blomsteragtige, som de skal være. Og i Nuits-Saint-Georges nynner vinene også en delikat melodi, præcis som mange vinbønder forsøger at gøre i dag, men ikke opnår, fordi jordbunden her er mere jerntung og tungere.

Mit sidste højdepunkt på Côte de Nuits er Domaine Prieuré Roch. Dette er igen "toppen af poppen" og biodynamik i sin reneste form. Henry Roch, medejer af Domaine de la Romanée-Conti - hans tante er Lalou-Bize Leroy - aftapper sin gôut Pinot Noir her uden sminke. Biodynamisk, 100 % Rappen, ufiltreret, ikke bødet. I stedet for at svovle tappes vinene på flaske med lidt CO2 for at holde dem friske. Lidt pigeage, men kun med fødderne, kun let, sjælden remontage, lagring 18-24 måneder - undtagelsen er Ladoix på træ. Jeg bliver budt velkommen af Yannick Champ, en galning i ordets positive betydning. Han kommer fra Paris, studerede medicin, forlod byen og blev i Bourgogne. Hans filosofi er streng og kompromisløs. Yannick chaptaliserer aldrig, syrner aldrig, han vil have årgangen i flasken. Og hvis Grand Cru Clos de Vougeot ikke har nok "power" i forhold til det lovpligtige minimumsalkoholniveau - som i 2011 - så aftapper Yannick simpelthen ikke en Grand Cru. Her smager jeg kun 2013-årgangen, og de taler ikke engang om 2014 endnu. Årgangen bliver først tilgængelig senere. Jeg starter med de Ladoix Le Cloud 2013: som altid superelegant, krydret, afbalanceret, lidt nøddeagtig, masser af grillet sesam med surkirsebær i baggrunden. Super lige i munden, lang. De købte en parcel i 2010: Pinot Noir, 50 år gamle vinstokke. Stedet var tidligere konventionelt, og Yannick mener, at det har brug for ti år for at blive fuldstændig forvandlet. Derfor er dette den eneste vin, der tappes på flaske efter bare tolv måneder. En superdrikkelig vin, som nogle gange kun har 11,5 % alkohol. Ren delikatesse! De gamle vinstokke fra Clos des Corvées kommer fra "Vieilles Vignes". De er 70 år gamle. Vinen er dybt mørk og uklar. Bouqueten er mørk, krydret, med antydninger af knuste kirsebær og lidt mynte. Struktureret, kraftig og lige i munden. Lang i munden. Så delikat og velsmagende. En fantastisk vin! Nuits-Saint-Georges 1er Cru Clos des Argillieres 2013 er endnu mere koncentreret med blommer og fyrværkeri i næsen. I munden er den krydret, saftig, lang og kompleks, tæt. Den har en meget blød tannin, der suger sig fast i ganen. Den er storslået.
Vosne-Romanée er hjemsted for top 1 cru'en Les Suchots. Bouqueten er så sammenhængende og krydret. Smagen er helstøbt, charmerende, så kompleks og kraftfuld og, som alle vine, røget. Den lyse frugt kommer først frem til sidst. Poleret, afbalanceret og helt sikkert den mest drikkelige "Les Suchots" i Bourgogne. Det er det utrolige. Vinene er alle virkelig drikkelige. Fantastisk biograf, hvis man kan tåle noget anderledes i Bourgogne!