Produktion af vin: druesorter - Vinskole episode #4
Vi har allerede set på druesorter i Tyskland og druesorter i Frankrig. I denne episode er mottoet: "La dolce vita" - så vi rejser til Italien. Jeg går ud fra, at du har hørt navnene Barolo eller Chianti før. Men det er ikke druesorter, men regioner, der giver vinene deres navne. Men hvilke druesorter ligger der bag navnene eller i vinene fra Italien? Hvilke druesorter er typiske? Lad os se på nogle gode italienske druesorter:
Montepulciano
er sandsynligvis en af de vigtigste røde druesorter i Italien. Den modner sent og har brug for meget sol indtil høsttidspunktet. Til gengæld er de meget mørke, tykskallede bær, hvis hud er meget rig på tanniner, modstandsdygtige over for botrytis og meldug. Druesorten giver også et højt udbytte. På grund af sin mørke farve og høje koncentration af tanniner bruges Montepulciano ofte som en farve- eller tanninforstærkende blandingspartner. Begyndere bør være forsigtige, når de køber Montepulciano: Der er ikke Montepulciano i alt, hvad der er mærket Montepulciano. Hvorfor er det sådan? Selvom "Vino Nobile di Montepulciano" bærer navnet på druesorten - eller byen i Toscana - er den fremstillet af Sangiovese-druen.
En "typisk Montepulciano" er sandsynligvis en kraftig, meget mørk og tanninholdig rødvin, hvis frugtsmag - mørke bær, kirsebær, blommer - ofte blandes i baggrunden med krydrede noter som tobak eller muskatnød.
Nebbiolo
er en af de mest kendte røde druesorter fra Italien. Den er dog ikke kendt under sit eget navn, især ikke for begyndere, men under navnene på de vine, der fremstilles af den: Barolo og Barbaresco. Omkring 90 % af verdens vinmarker ligger i Piemonte - Nebbiolo-druens hjemland. Det er sandsynligvis den ældste druesort, der stadig dyrkes her. Den er meget krævende, når det gælder jordbund, beliggenhed og vejr. Men den giver et højt udbytte, og i de fleste tilfælde beskæres den endda for at koncentrere kvaliteten. Nebbiolo modner sent, men spirer tidligt, så frost kan sagtens være et problem. Vinstokken bryder sig ikke om meldug. Men meldug kan ikke rigtig skade druerne. Råd er heller ikke noget stort problem - her hjælper bærrenes tykke skal.
En "typisk Nebbiolo" er en rødvin, der er rig på syre og tanniner, domineret af jordagtige, mørke aromaer som trøfler, tobak eller mørk chokolade, mens frugten - blomme, kirsebær - er mere i baggrunden. Den er kendt for sit ekstraordinære lagringspotentiale.
Sangiovese
er en af de mest almindelige røde druesorter i Italien. Men i lighed med Nebbiolo (Barolo, Barbaresco) er mange nye Sangiovese-kendere mere bekendte med druesortens mest kendte slutprodukt: Chianti. Det skyldes, at Chianti skal bestå af mindst 75 % Sangiovese. De tyndskallede bær er meget følsomme over for deres omgivelser og vejret. De modner langsomt og har brug for en hel del varme i denne periode - men til gengæld leverer de et stabilt udbytte.
En "typisk Sangiovese" er en elegant og struktureret rødvin med udtalt syre, stærke tanniner og frugtsmag som kirsebær samt subtile krydrede eller blomsteragtige aromaer.
Arneis
er en populær hvid druesort i Italien - især i Piemonte, som er dens hjemregion. Den gamle druesort var allerede på randen af udryddelse, indtil den blev genoplivet i 1990'erne. I det hele taget er Arneis en meget krævende druesort at dyrke. Det er derfor, den har fået sit navn, som på piemontesisk kan oversættes til "lille slyngel". Det er en af de sent modnende sorter. Under de rette forhold vokser den kraftigt og giver et godt udbytte - men den kan også være modtagelig for druesygdomme.
En "typisk Arneis" er en tør og fyldig hvidvin med friske frugtsmage som moden pære, fersken eller abrikos, med mild syre og lette mandelnoter.
Glera
er måske den mest kendte hvide druesort i eller fra Italien. Du har måske allerede haft Glera i dit glas uden at vide det. For hvis du ikke har hørt navnet Glera før, kan det skyldes, at Glera har været det nye navn for Prosecco siden 2010 - ikke for slutproduktet, men for druesorten. Siden da har Prosecco været en oprindelsesbetegnelse i lighed med Champagne. Og for det meste bruges Glera til produktion af Prosecco - selvfølgelig kun hvis druerne vokser i den rigtige region. Druesorten modner meget sent og er meget følsom over for tørke.
En "typisk Glera" er en let perlende eller mousserende vin med noter af hvide blomster, delikate frugtnoter og mandelsmag.
