Det giver god mening at betragte vinlandene Israel, Libanon og Syrien under ét. Selv om disse tre lande absolut intet har til fælles politisk - Libanon har været i krig med Israel, siden nabostaten blev udråbt, og det samme gælder Libanon og Syrien - har de meget til fælles, især med hensyn til terroir og klima. De bedste vinmarker ligger på lignende jord parallelt med Middelhavet. Det er som et bælte, der løber langs kysten fra syd til nord. Det starter i bunden med Judæa-bjergene vest for Jerusalem og går derefter nordpå til det øvre Galilæa, som grænser direkte op til Libanon. Bekaa-sletten, som også strækker sig nord-syd, er Libanons bedste vinregion og omtales ofte som landets frugt- og grøntsagskammer. Og i Syrien produceres der fortsat vin nær kystbyen Latakia i 900 meters højde på trods af ugunstige forhold.
HØJDEN BRINGER KØLIGHED OG FRISKHED
For overhovedet at kunne begynde at forstå, hvordan man på trods af den ekstreme varme på så sydlige breddegrader stadig kan producere vine i verdensklasse, må man tage højde for højden over havet. Højden giver kølighed og friskhed på samme måde som bevægelsen nordpå. Derudover medfører højden også store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket fremmer kompleksiteten. I Libanons 1.000 meter høje Bekaa-dal har dette været kendt siden byzantinerne; Chateau Musar har produceret ekstremt langtidsholdbare hvid- og rødvine i verdensklasse i generationer. I Syrien har man dyrket vin i samme højde siden det fønikiske rige (som omfattede dele af det nuværende Syrien og Libanon). Israel ligger i 700 meters højde (Jerusalem-bjergene) og har et klima, der minder om Napa Valley i Californien. Bjergene i Negev ligger også over 800 meter. Det øvre Galilæa nordvest for Genesaret Sø er allerede 800 til 900 meter højt, Golanhøjderne går op til 1.200 meter, hvilket kan sammenlignes med Napas toppe op til Sonoma. Golanhøjderne består overvejende af vulkansk klippe. Her produceres kraftfulde, mineralske og udtryksfulde vine. I Øvre Galilæa er der et bredere udvalg af vulkanske bjergarter, skifer, granit og kalksten med vine, der spænder fra ekspressivt kraftfulde til finesserige og elegante. I Jerusalem-bjergene, som ligner Carmel-bjergene syd for Haifa, har vi overvejende kalksten, kalkholdig sandsten og også lidt kridt. Især vinene fra Jerusalem er et eksempel på finesse og kan let sammenlignes med dem fra Santa Cruz syd for San Francisco. Ud over klimaet, højden og undergrunden skal vinbøndernes kvalitetsstandarder, vinmarkernes størrelse og det vanskelige spørgsmål om "kosher-vine" dog også nævnes. Langt over 90 % af de libanesiske og israelske vine produceres af store vingårde. Kvalitetsstandarderne er ret lave, og israelske vine produceres "kosher" med henblik på eventuel markedsføring i supermarkeder, hvilket kræver religiøst bestemt personale og procedurer på visse punkter i vinfremstillingsprocessen. Kun en meget lille gruppe af bittesmå mikrovinproducenter (normalt mindre end 100.000 flasker) udgør sammen med en stor kvalitetsproducent (Golan Heights Winery) spydspidsen for virkelig fremragende vine. Kvantespringet i kvalitet fra masseproducenterne til en håndfuld vinproducenter i verdensklasse er enormt. Men i denne topgruppe er der en optimistisk ånd og et krav om selvrealisering med hensyn til kvalitet, som også kan findes blandt Californiens bedste vinbønder.