Manni Nössing kommer fra en familie af landmænd og kvægavlere, som tidligere drev blandet landbrug på "Hoandlhof" - en gård omgivet af Dolomitterne - med køer, høns, frugttræer, korn og druer. Da Manni overtog familievirksomheden, omstrukturerede han gården ned til mindste detalje. Hans vintønder står nu i de tidligere stalde.
En dristig, visionsdrevet begyndelse
Manni Nössing selv blev længe betragtet som en rebel i Eisack Valley, da kooperativer og store vingårde har en lang tradition i regionen 50 kilometer syd for den østrigske grænse. Tilgangen med at koncentrere sig om at dyrke sine egne druer og derefter selv presse, udvikle og markedsføre dem blev stadig betragtet som fuldstændig vanvittig i 2000. I begyndelsen blev Manni latterliggjort for at reducere udbyttet til gengæld for kvalitet og individualitet. Men den elskelige vinfreak har ikke givet op den dag i dag og arbejder utrætteligt på at skabe en Silvaner, "der smager som en Montrachet". Selv om han ikke har nogen klassisk uddannelse i vindyrkning eller ønologi, forsøger han at lære af hver eneste årgang. Mannis ultimative mål er at producere vine, som er megasjove, og som også afspejler deres oprindelse.
Som en mand med klare udmeldinger startede han sin vinproduktion med et brag med sin uafhængige stil og individualitet! Vingården blev grundlagt i 1999, hans første Kerner blev lanceret i 2003 og blev straks hædret med tre glas fra den vigtigste italienske vinguide, Gambero Rosso. Succesen er fortsat år efter år siden da.
Manni Nössing er ikke længere en rebel, men en af drivkræfterne bag vindyrkningen i Eisack Valley. Manni gør alt, hvad han kan, for at fremhæve de lokale vines individualitet og sætte dem i rampelyset. Det nyder han stor respekt for hos den yngre generation, som i skikkelse af bl.a. Daniel Siegmund sætter kvalitet og individualitet lige så højt på dagsordenen som ham.
En vingård ved foden af Dolomitterne
Køreturen op til vingården er altid spændende, for den smalle, snoede vej er faktisk højst ensporet efter moderne målestok! Trods alle forhåbninger om succes er der altid tidspunkter, hvor man pludselig befinder sig næse mod næse med en anden bil, og en af dem er nødt til at bakke op eller ned ad svingene. Men når man først er kommet op på vingårdens terrasse på en bakke, er den fantastiske udsigt over dalen og byen Brixen virkelig en stor belønning!
Manni Nössing dyrker Sylvaner, Riesling, Veltliner, Müller Thurgau og Kerner på seks hektar vinmarker. Kerner-druesorten står for omkring 50 procent af den samlede produktion og er en krydsning mellem Riesling og Schiava - den sydtyrolske pendant til Trollinger. Alle vinstokkene er plantet på stejle, terrasserede skråninger i 650 til 800 meters højde, som skal dyrkes med nådesløst og omhyggeligt manuelt arbejde. Afhængigt af årgangen aftapper Manni omkring 50.000 flasker.
Isarco-dalen som vinregion
Generelt er vinmarkerne i Isarco-dalen for det meste relativt stejle og ligger i en højde af 500 til 900 meter på sandede og mineralrige skråninger af gletsjermoræner. Bjergklimaet her er præget af varme dage og kolde nætter - det perfekte grundlag for friske vine, der er rige på finesse. Fokus i dalen, som ligger ca. en times kørsel nordøst for Bolzano, er derfor på produktion af friske, mineralske hvidvine. Manni Nössings stil er også præget af denne præcision, friskhed, klasse og mineralitet. Mikroklimaet her ændrer sig ofte fra vinmark til vinmark. Denne realiseringsproces, som kun blev omsat til aktiv handling af visionærer som Manni Nössing, er det, der gør Eisack-dalen, som hidtil har været noget forsømt, så spændende, ikke mindst på grund af dens højde.
I Mannis kælder
Vinene modnes udelukkende i rustfri ståltanke for at bevare druernes delikate smag. Kun halvdelen af Grüner Veltliner modnes i kort tid på neutrale akacietønder. Efter otte måneder på det fine gær, hvor vinene får ekstra fylde og cremet tekstur, tappes de på flaske. Med den elskværdigt stædige Manni Nössing har vi den store pioner for en kvalitetsrevolution og galionsfiguren for Eisack-dalen på vores program.
2024 var en særlig udfordring for vinbønderne i Norditalien. Vækstsæsonen begyndte med en lang periode med tørke. Fra maj og frem vendte udviklingen, og det blev rigtig vådt. I slutningen af april var der også en frostnat med temperaturer lige under minus to grader Celsius, hvor Manni for første gang tændte 120 varmelys for at beskytte de unge skud på sine vinstokke mod den bidende kulde. Ikke desto mindre kunne han ikke redde dem alle. Derfor startede året med svage vinstokke. Udbyttet af hans Gewürztraminer i 2024 er mindre end nogensinde før. Oidum og peronospera lod ikke vente på sig på grund af den alt for koncentrerede nedbør i maj. Mannis stejle vinmarker skal dyrkes helt i hånden - tidspresset var enormt. Og som om disse udfordringer ikke var nok, fejede en haglstorm ind over landsbyen Brixen den 4. august. Den blev efterfulgt af en tre uger lang hedebølge, som forhindrede råd ved at udtørre de beskadigede bær og ifølge Manni endda reddede årgangen i sidste ende! Et lykketræf, for det ville have været umuligt for Manni og hans lille team at skære alle haglskaderne ud manuelt. I sidste ende mistede Manni over 40 procent af høsten i forhold til en klassisk årgang. Men endnu vigtigere er det, at han til sin store glæde var i stand til at høste virkelig smukke druer på trods af alle omstændighederne.
Manni Nössing afspejler sine vines karakter på en humoristisk og ligefrem måde. Fadprøverne af hans 2022'ere er lineære med en delikat, gæret reduktion, men alligevel er de velsmagende, præcise og utroligt saftige i munden. Intet er tungt eller fedt, men snarere svævende. Manni hylder druesorten Sylvaner. Desværre er der kun en homøopatisk mangel på den i øjeblikket, da han har omplantet sin vinmark. Fra 2025 vil der være mere, og Manni satser på at producere en Sylvaner af Montrachet-kvalitet. Smagen i munden minder endda lidt om Chardonnay, meget stenet, mineralsk og ligefrem. Fremtiden er lys!