Savennières er nok den mest legendariske appellation i Loire. I århundreder har flodens højre bred, vest for Angers, produceret en unik, helt karakteristisk hvidvin. Selv i Napoleons dage var den lille appellation, som Hugh Johnson engang omtalte som "Angers' hjemlige vingård", en berømt oprindelse, dengang primært for søde vine. I dag står Savennières for det måske reneste udtryk for druesorten Chenin Blanc - krystallinsk, kraftfuld og knastør, tæt struktureret og alligevel et eller andet sted charmerende og fin. Hvis du har lidt tålmodighed og kan vente mindst 10 år - de fleste vine fra appellationen har brug for så lang tid til at kaste deres noget impulsive ungdommelige kantethed af sig - har du en god chance for at blive katapulteret til uanede højder af nydelse. Moden Savennières er en uforlignelig hedonistisk oplevelse.
Savennières ligger i vinregionen Anjou. Det er den eneste appellation i Anjou, der ligger på Loire-flodens højre bred. Derfor er størstedelen af vinstokkene i Savennières sydvendte. Det er fremragende betingelser for at få mest muligt ud af de varmende solstråler i et ellers mildt og forholdsvis køligt klima.
Der er kun 150 hektar i alt, fordelt på de tre kommuner Savennières, Bouchemaine og La Possonnière. Kun 39 producenter dyrker de sparsomme vinmarker i appellationen. Specialitet nummer tre er geologien: Skifer af forskellige typer er det dominerende træk ved jordbunden, blandet med vulkansk klippe, sand og ler. Den knivskarpe mineralitet er stort set forprogrammeret i Savennières.
To vinmarker har en særlig status i Savennières - begge blev forfremmet til selvstændige appellationer for et par år siden. Den første er den 33 hektar store Roche aux Moines-mark, som dyrkes af syv vingårde. Den anden er La Coulée de Serrant - et legendarisk område på syv hektar, som monopoliseres af Château de la Roche-aux-Moines, den biodynamiske pave Nicolas Jolys familievingård. En af de mest unikke hvidvine i verden produceres på grå og brun skifer med kvartsindeslutninger. Og elskere af den typiske Joly-stil er sikre på, at det også er en af de bedste.
Det er ikke mindst takket være Nicolas Jolys utrættelige arbejde, at Savennières i dag igen er en af de mest eftertragtede og velansete appellationer i Frankrig. Efter Anden Verdenskrig var der stille omkring Savennières i lang tid, og 1970'erne markerede højdepunktet på kvalitetsodysseen. Joly overtog familiens vingård i 1977 efter først at have gjort karriere som investeringsbankmand i New York. Allerede i 1980 indførte han - efter råd fra ingen ringere end Bourgognes grande dame Lalou Bize-Leroy - biodynamisk dyrkning af sine vinmarker. Han blev hurtigt den nok mest indflydelsesrige skikkelse i den globale biodynamiske bevægelse inden for vindyrkning. Gradvist blev Savennières-legenden genoplivet.
Ligesom Joly er mange vinbønder i Savennières gået over til biodynamisk dyrkning eller arbejder i det mindste økologisk. I dag er regionen igen fuld af dynamik!
Ufrugtbar, knastør, høj alkohol, kraftig i strukturen og næsten snerpende - sådan præsenterer en klassisk ung Savennières sig. Den kan også være fantastisk i denne alder, selv om den så er bedst at drikke til et godt måltid. Efterhånden som den modnes, bliver den mildere og får en typisk æterisk, mørk honningsmag, som springer ud af glasset og allerede er fascinerende i næsen. En stil, der polariserer og kan virke afskrækkende. "Du elsker den, eller du hader den" - det er ikke ualmindeligt at høre denne sætning i forbindelse med Savennières. Nicolas Joly anbefaler at dekantere sine vine 24 timer, før de drikkes. I sidste ende er det derfor ikke overraskende, at to traditioner i stigende grad bliver brudt i Savennières, for eksempel i den berømte Roche aux Moines: Traditionelt spiller nyt træ ikke nogen rolle i Savennières, og traditionalister som Joly eller det unge Domaine Fournier Longchamps undgår malolaktisk gæring, når det er muligt. Modernisterne bryder med dette til fordel for en mere tilgængelig, blødere stil. Et spørgsmål om tro, der minder lidt om det i Piemonte, bare i meget mindre målestok.