Vine fra Beaujolais

Druesorten er kendetegnet ved sin aroma af røde frugter som hindbær og jordbær samt sin subtile krydrethed. Smagen minder ofte om peber eller kassiakanel. Den er som regel frisk takket være den lette syre og de subtile tanniner. Samtidig er vinene som regel utroligt saftige og ganske enkelt sjove at drikke, for at sige det ligeud. Som altid afhænger det selvfølgelig af mange faktorer, i hvilken form Gamay viser sig.

En af disse faktorer er selvfølgelig det sted, hvor druerne vokser. Hele Beaujolais-appellationen er det bredeste område og repræsenterer også den laveste rang i regionens kvalitetspyramide. I syd vokser vinstokkene på ler- og kalkstensjord og i nord på alluvial jord. Hvis man fokuserer mere på øst og sydøst, glider man ind i det andet og midterste lag i kvalitetspyramiden: Beaujolais Village. Her har jordbunden en højere andel af granit, er generelt mere sur og indeholder meget lidt ler. De ti berømte crus findes i den nordlige udkant af Village-området. Disse kan opdeles i adskillige lieux-dits - individuelle vinmarker. Gamay har en fantastisk evne til at udtrykke sit terroir perfekt. Det er derfor ikke nogen dårlig idé at vide lidt om de enkelte steder. Du kan også vise din viden om vin. Så vær opmærksom. Vi starter i nord og kører sydpå.

Cru Saint-Amour står for intense og varme vine. Aromaerne er præget af krydderier, kirsebær og violer. I de nærliggende Juliénas er det interessant at bemærke, at andelen af granit i jorden er ret lav, men den er sammensat af mange forskellige typer sten. Skråningernes orientering mod solen får vinene til at fremstå intense og udtryksfulde. Helt på linje med vingårdens navnebror: ingen ringere end Gaius Julius Cæsar. Konklusion: Føler du dig som en kejser, så drik Beaujolais. Med kun 250 hektar er Chenas den mindste appellation med næsten 50 procent granit. Lille, men mægtig. Saften fra druerne der har aromaer af roser og blåbær. Tanninerne er smigrende, og syren er frisk. Cru'en hedder Moulin à Vent efter en vindmølle. Det er godt at vide, at navnet ikke optræder på nogen kort, men at vinstokkene er spredt over to steder. Nemlig Chénas og Romanèche-Thorins. Endnu bedre er det at vide, at vinene derfra er fremragende til lagring. De har tendens til at være kødfulde og krydret-blomstrede vine. De, der leder efter delikate, letfodede vine, vil finde det, de leder efter, i nabodistriktet Fleurie mod syd. Selve navnet minder om duftende blomster. Selv jordbunden kaldes lyserød eller grå granit. Denne Beaujolais er et rigtigt eventyr, ikke sandt?

Videre med programmet. Den lyserøde jord fortsætter hele vejen til Chiroubles. Med sine 410 meter er det det højest beliggende område. Temperaturerne er tilsvarende køligere, hvilket gør Gamay'en mere syrlig og slutproduktet mere magert. I modsætning til dette står den enorme Morgon, hvis produktion har ægte kraft, dybde og substans. Sæt den ned, tak! Regnie, den næste i gruppen, er kendetegnet ved sin smukke frugtighed og sine mineralske noter. Den skal håndteres med forsigtighed. Det er trods alt den yngste cru. I den sidste AOP Bouilly vokser vinstokkene på skråningerne af Mont Brouilly på blå skifer- og granitjord. Domaine du Vissoux producerer her en vin, som ikke rigtig svarer til det typiske frugtagtige, proletariske billede af Beaujolais. Snarere stenet med skifernoter og en ultrafin syre. Man lærer det langsomt at kende. Denne sydligste spids af Bourgogne har et stort potentiale.

Ud over de forskellige terroirs er der en anden faktor. Sandsynligvis den mest markante i Beaujolais. Kulsyreblandingen eller maceration carbonique. Nu taler vi også om den berygtede Beaujolais Nouveau, også kendt som Primeur. Det er en ekstremt frugtig og let vin, som altid frigives den tredje torsdag i november samme år. Det er det, der gør vinene så vidunderligt frugtagtige og superfriske. De hele, for det meste intakte Gamay-druer placeres i en beholder efter høsten. Den er normalt lavet af stål. Denne beluftes derefter med CO2 (dvs. kuldioxid). Gæringen foregår nu under helt iltfrie forhold. I begyndelsen gærer druerne intracellulært. De farvende stoffer i skindet vandrer ind i cellerne i frugtkødet. Druerne er så helt farvede på indersiden. Det giver særlige smagsoplevelser som f.eks. intense noter af kanel, bananer eller rom. Ved omkring 2 % vol. alkohol springer druerne op, og gæringen fortsætter "normalt". Resultatet er en vin med meget lidt tannin, som kan være af meget høj kvalitet, og som ofte ligner en frugtbombe.

Så meget desto bedre! Så længe du venter på Beaujolais Crus, der slumrer i kælderen, kan du have det sjovt med Nouveaux. Hvis man tænker lidt over det, indser man det: Hvis nogen kan tale så længe om EN drue og EN region, så bør man se nærmere på det. Beaujolais som præsident.