Ligesom Achleiten omkring 300 meter over havets overflade. Achleiten vender dog mod vest, mens Ried Klaus er en østvendt skråning mod Dürnstein. Denne vinmark er altid helt fri for botrytis på grund af mikroklimaet og vindretningen. Selv de gamle adskilte Klaus-vinmarken geografisk fra Achleiten, da en forkastning løber gennem jorden her, selv om det faktisk er den samme skråning. Klaus-jordbunden er den dårligste i Prager-vinmarken og derfor ikke egnet til Grüner Veltliner. Gnejs fra granit, bagt ved temperaturer på omkring 500°, men ikke nær så hård som andre gnejsformationer fra Achleiten eller som den ægte granit, der blev dannet ved 800-900°. Det betyder, at Ried Klaus tillader visse rødder at trænge dybt ned. Men jorden er så ufrugtbar og fattig, at en Grüner Veltliner simpelthen ville sulte ihjel. Riesling er i langt højere grad i stand til at danne symbioser med svampekulturer og andre levende organismer for at hjælpe sig selv. Ried Klaus er nok den mest udtryksfulde sort af de fleste rieslinger i Wachau, måske er det kun Buschenberg fra Veyder-Malberg, der formår at opnå dette niveau af udtryk. Vinen er mørk frugtagtig, meget mineralsk og næsten mystisk i sin fremtoning. Til sammenligning meget mere sparsom, mere gribende, meget levende. Salt og utrolig mineralsk. Moden citrusfrugt og grønt æble, snarere grønlige abrikosnoter. Lys stenfrugt, ingen Wachau-barok overhovedet, ekstremt puristisk, aldrig en charmør i sin ungdom, men altid knivskarp og præcis, men alligevel understøttet af en så utrolig mørk mineralitet. Abrikos, cassis, mørke bær, bivoks, blond tobak, sort valnød, blomsterhonning. På trods af den mørke mineralitet har den en fantastisk renhed i næse og mund. Dramatisk og anspændt fra for til bag. Kraft uden ende, plus konsekvent høj syre uden noget højdepunkt. Ekstremt saftig og understøtter altid frugten. Utrolig lang, og alligevel bliver man aldrig træt af den. Denne vin har kun få ligemænd, en af Østrigs store rieslinger!
