Pluton er et godt eksempel på den lidt "skøre", terroir-drevne verden hos Pierre Menard, som for mig er den bedste unge vinmager i Anjou. Hans ikoniske Chenin, Clos des Mailles, kommer fra tre parceller på samme sted. Da Pierre fik taget detaljerede jordprøver, viste det sig, at en åre af phthanit, dvs. mikrokrystallinsk kvarts, løber gennem parcellerne, hvoraf de fleste ligger på skifer. Det var grund nok til, at Menard præcist kortlagde denne åre i jorden og høstede præcis de vinstokke, der stod på den, hver for sig og lagrede dem enkeltvis i en leramfora, ikke i træ, som det normalt er tilfældet. Pierre er så skør, at han simpelthen er nødt til at lave disse gimmicks, han kan ikke lade være, han vil gøre jordbundsprofiler håndgribelige og lokke alle finesser ud af sit terroir. Selv om der i sidste ende kun kommer nogle få hundrede liter ud af det, og det næppe har nogen økonomisk betydning for ham, og importører verden over kæmper om de mindste mængder. Men det må være sådan, at vi har et par kasser. Og det her er meget fascinerende! Den åbner køligt og stenet, bliver så tættere og tættere, smuk aromatisk frugt med gul blomme, bivokslys, grøn abrikos og citrongræs. Det hele kommer på tungen med en utrolig finesse og præcision, simpelthen vanvittigt. Lækker blødhed, som den har på grund af sin rige koncentration, selv om det er sådan en mineralsk hammer og langt fra en fed vin, men den har en vis cremet delikatesse, der gør den meget forførende med hele sit stenede udtryk. 97/100
