Lobenberg: Et vådt forår, hvor der skulle arbejdes meget, blev efterfulgt af en sommer, der var tør og varm, men ikke ekstrem. I juli og september var der igen korte, kraftige regnskyl, men alt tørrede hurtigt ud igen, så der var ikke noget sygdomspres. Tværtimod, på grund af den sene blomstring i midten af juni ventede vi til midten af oktober og begyndte at høste ved fuld modenhed. Høsten varede fra midten af oktober til den anden uge i november. Det resulterede i en ekstremt sen, moden høst fuld af sunde druer. Gæringen foregår udelukkende i store, åbne gæringskar af træ. Vinene modnes derefter i årevis på barriques uden batonnage. Den moderate andel af nyt træ er omkring 25-30 %. Høsten her var meget senere end i det meste af resten af Europa. De resulterende meget kølige nætter og solrige dage med en tilsvarende høj temperaturamplitude gør 2018 til en mindeværdig årgang for Rioja, en af de største årgange i historien. Ligesom Pison er El Carretil en enkeltmarks Rioja, to af de bedste vinmarker i hele Spanien. Carretil er altid lidt mere sprælsk, lidt mindre fyldig og varm end Pison. For mig er Carretil ofte den bedste vin fra Artadi. I 2018 viser den den første næse efter Valdegines og La Poza, som ikke er så ekstremt præget af friskhed, men som også bringer en vis generøsitet med sig. Vidunderlige, fyldige kirsebær, også lidt blåbær, underskov og violer, mynte og eukalyptus. Meget fyldig og alligevel slet ikke fed. Dette er Cool Climate, dette er også Californien, men mere i retning af Atlas Peak, John Kongsgaard, hvorimod El Poza mindede mere om Philip Togni. Smagen er eksplosiv, så meget kirsebær, bourgogne, men med en friskhed, som vi sjældent ser fra disse steder. Dette er en slags La Tâche med lidt mere surkirsebær under, så intens, så lang, under denne underskov, violer, lidt grapefrugt, salt længde, meget intens, men helt silkebløde tanniner. En vin, der er understøttet af træ og alligevel ikke lader dig mærke træet, en vin med uendelig længde, med strukturen fra en Tempranillo, som jeg altid har længtes efter i Artadi. I 2018 er dette nu blevet til virkelighed, fordi denne friskhed æder træet, fordi den lille barrique kun er 25 % ny. Det er sådan, Tempranillo skal være, den slags Tempranillo, som jeg ellers kun kender fra Telmo Rodriguez' Las Beatas. Denne Carretil, som aldrig stopper i sin salte friskhed, som løber sammen med dens intense, vidunderlige, burgundiske kirsebær, sorte kirsebær, sure kirsebær. Lakrids giver genlyd, eukalyptus og mynte bliver ved med at dukke op. Tanninerne viser denne fine skarphed og er alligevel så fløjlsagtige og silkeagtige. Grandios, fantastisk, jeg er fuldstændig begejstret. 100/100
