Vinene fra Castell d'Encus kommer fra et magisk smukt landskab i de catalanske Pyrenæer. DO'en er Costers del Segre, der grænser op til Priorat mod syd og Pyrenæerne mod nord. Vinmarkerne ligger mellem 850 og 1300 meter over havets overflade og er overvejende tæt beplantet. Placeringen blev valgt for at afbøde virkningerne af klimaforandringerne. Omfattende omkringliggende skove sikrer et intakt økosystem. Af de 95 hektar, der hører til ejendommen, er kun 23 hektar blevet beplantet med vinstokke, resten skal forblive skov. Der lå tidligere et kloster på stedet. Munkene huggede gæringsfade ind i klippen, og efter at være blevet renoveret bruges nogle af disse gamle stenfade fra det 12. århundrede nu igen til at gære vinene. Jordbunden er overvejende præget af ler og kalksten, ret stenet og ufrugtbar. Alt høstes i hånden i små beholdere og gæres i 2500 liters gæringskar af sten. Her har vi et ægteskab mellem Riesling og Albarinho, to sorter, der har mange ligheder. Albarinho bringer en duftende, blomsteragtig, cremet aromatisk note med sig, mens Riesling er prædestineret til citrusagtig friskhed og stenet terroirudtryk. Næsen viser en udtryksfuld friskhed med en vifte af citrusfrugter, lime, umodne passionsfrugter og også nogle kridtholdige antydninger. En frisk, men ikke alt for frugtagtig næse, den stenede terroirpåvirkning i Riesling bløder Albarinhos blomsteragtighed noget op. Også umoden kvæde, gul fersken og igen et let strejf af kalksten bagved. På grund af vinmarkernes store højde og brisen fra de omkringliggende skove udstråler vinen en usædvanlig kølig friskhed for en spansk hvidvin. Det bliver dog tydeligere, når man husker de 1000 meters højde. Den minder næsten om Riesling fra kalkstensbankerne i det nordlige Rheinhessen. Denne mundvandende friskhed fortsætter i ganen med rige grapefrugtagtige citrusnoter og et strejf af salt, der gennemsyrer hele munden. Kvæde og ikke alt for moden stenfrugt igen. Der er et mineralsk greb bagved, og selv i munden får man fornemmelsen af, at Riesling er den lidt mere dominerende komponent. Efter et stykke tid dukker der en vis, lidt rundere pære- og ferskenfrugt op, som lader den lidt olieagtige, aromatiske Albarinho skinne igennem med små blomsteragtige antydninger. Eftersmagen er præget af en fin citrusfriskhed med stor syre lige til det sidste. Vinen har en enorm saftighed med sprøde grønne æbler og citrus til slut, som ledsages af kridt og et strejf af honning, som indikerer en minimal mængde botrytiserede druer og giver yderligere smag og lidt ekstra fylde. En velafbalanceret vin, fuld af friskhed, præget af sit kølige terroir på kalkstensklipperne i Pyrenæerne. 95/100
