Frédéric Garrabou slog benene væk under os ved den allerførste smagning. En af vores mest spændende opdagelser fra Sydfrankrig, fordi vinene på en eller anden måde smager meget mere burgundisk, eller i det mindste mere nordligt end normalt. Det får man ofte fra de højtliggende områder i Roussillon, men når man hører om Garrabous vinbaggrund, giver det hele rigtig god mening. Han studerede ikke sit håndværk hjemme i Limoux, men i Bourgogne og Bordelais. Derefter arbejdede han for nogle af de bedste producenter i Bourgogne, bl.a. A&F Gros i Pommard. De store crus i Bourgogne og deres parcel-specifikke terroir-filosofi var hans socialisering. Derfor var det klart, at når han vendte tilbage til syden, ville den burgundiske lov gælde: en druesort, et sted, en vin. Her i Limoux er det selvfølgelig ret usædvanligt. Han har opsøgt køligere terroirer, ofte med en lidt nordlig eksponering, for at yde sit mere nordlige præg retfærdighed. Økologisk vindyrkning og alt håndplukket. Han arbejder også en-til-en i kælderen ligesom Anne Gros. Direkte presning af de hvide vine, kort mæskegæring i træ for de røde, alt sammen spontant, og derefter modning direkte i brugte, mellemstore Bourgogne-fade i omkring et år indtil næste høst. Ren Pinot Noir, nordvestlig eksponering, ler- og kalkstensjord med kalksten nogle steder. Denne ufrugtbare jordbund kan mærkes i vinen, da den er lidt grov i kanten og helt sikkert har brug for et år eller to til at udvikle sin reduktive spænding. Surkirsebær, mørke, knoldede, syrlige vilde bær, lavendel og røg. Munden er ligefrem, så meget at man undrer sig over, hvordan disse ting kan komme fra det dybeste Sydfrankrig. Pikant friskhed, øjnene bliver smalle, kirsebærlignende og meget rene og slanke. Lang og intens med en lidt rustik tanninstruktur. En fyrig, fast Pinot, der er overraskende cool! 92+/100
