Biodynamisk vinmarksarbejde, håndplukning i små kasser, derefter direkte presning og spontan gæring i betoncuveer og -fade samt lagring på bærmen i mindre end et år. Théia kommer fra en enkelt vinmark, der ligger overfor Lieu-dit Gaïa. Begge vokser i gabbro, som de lokale her kalder den golde, vulkanske muldjord. Det er udløbere af Massif Amoricaine, som minder lidt om Anjou Noir, f.eks. i Savennières, men med mindre skifer. Disse jorde giver altid Bretaudeaus vine en vis flintethed, en røget flintkarakter, som også minder lidt om Pouilly-Fumé. Der er også noter af citronskal, citrongræs og knuste østersskaller med en dybt salt jodsmag, som bliver hængende i munden. Atletisk, hurtigt angreb med masser af mineraler og flint på tungen, syren er harmonisk integreret, men levende saftig. Præcisionen i Bretaudeaus vine er imponerende, klar som en klokke og alligevel med en ubeskrivelig, vild atlantisk karakter, der får mig til at tænke på hvidvinene fra Ribera Sacra i Galicien. Karakterfulde sager fra den biodynamiske stormester i muscadet.
