Den længe ventede næste kunstnerudgave af Dom Perignon er dedikeret til det unge New York-talent Jean-Michel Basquiat, som oplevede en kometkarriere som neo-ekspressionist i 1980'erne, før han døde alt for ung af en overdosis heroin i 1988. Han var en af Andy Warhols nære fortrolige og arbejdede sammen med bl.a. Keith Haring, Salvador Dali og Joseph Beuys. Hans farverige, ekspressive stil, der minder om street art, og som leger med tilbagevendende tegn og ord, er unik og umiskendelig. Han døde som et ungt ikon, og hans værker er stadig ekstremt populære og handles i høj grad posthumt. Specialudgaven af Dom Perignon 2015 er baseret på Basquiats værk "In Italian" fra 1983. Udgaven leveres i kasser med 6 stk., som hver indeholder 2 flasker i grøn, gul og blå. Ved bestilling af enkeltflasker kan vi ikke garantere, hvilken farve du får. *** Fra den meget varme 2015-årgang, som mange sammenligner med 2005, er Dom Perignon overraskende saftig. Også kun 5 gram dosage. Naturligvis mere åben end den kølige og ret lukkede 2013, klart tilgængelig tidligere, men på ingen måde så fed eller overdådig, som man kunne forvente. Nej, 2015'eren er faktisk overraskende fin, lidt i stil med den store 2009'er i sin delikatesse med delikat eksotisme. Næsen viser bitter appelsin, fersken og gul pære, et strejf af ananas, varm croissant og lidt anis og lakrids underneden. Den noget reducerende stil, som nogle gange kan være mere reserveret i sin ungdom, og som i høj grad skyldes den lange lagring på gæren, er meget mindre udtalt i 2015. 2015'eren omfavner straks drikkeren, er varm og krydret og har meget mere spænding, end jeg havde forventet. Med lidt mere luft og temperatur kommer der mere og mere af den klassiske Dom Perignon-smag frem i eftersmagen. Mens 2013'eren helt sikkert har brug for et par år mere i kælderen, er 2015'eren faktisk relativt drikkeklar fra frigivelsen. Men Dom Perignon har altid brug for tid og bliver først rigtig imponerende med modenhed, og 2015 bør ikke være nogen undtagelse. Men et lidt tidligere, mere tilgængeligt år efter de to klassiske, noget køligere udgivelser i 2012 og 2013 burde passe mange Dom Pi-fans.
