I 2024 led Dönnhoff alvorlige frostskader på grund af dramatisk forårsfrost, som især ramte vinmarkerne i og omkring Niederhausen og Oberhausen. Cornelius Dönnhoff stak ikke hovedet i busken og aktiverede sit venlige netværk. Han tog af sted med teamet og sin familie i efteråret og købte druer fra nogle af de bedste vinmarker fra Bürklin-Wolf i Wachenheim og Philipp Wittmann i Westhofen og plukkede dem selv. Vinmarksarbejdet gennem hele året blev derfor udført af Bürklin og Wittmann og var derfor biodynamisk. Vinifikationen blev derefter udført af Dönnhoff-teamet, naturligvis i deres egen vingård. Dette kup var hårdt tiltrængt for i det mindste i nogen grad at kompensere for tabet af volumen. Westhofener har naturligvis en kridtholdighed, som er ret usædvanlig for Dönnhoff, med en noget mere horisontal struktur, men den er tættere på Dönnhoff-stilens finesse end den mere kraftfulde, varmere Pfälzer. Wachenheim-vinen dufter af mirabelleblommer og varme sten, har også lidt timian og delikate pæoner. Det er stadig en meget stram Riesling, men ved siden af Schlossböckelheimer og Westhofener virker den lidt mere substantiel. Jeg ville hellere servere Wachenheimer ved et veldækket bord, Schlossböckelheimer er også rigtig sjov som solist med sin salte pikanthed.
