Lobenberg: Den nuværende ejer er familien Rouzaud, som også ejer champagnehuset Roederer. Familien købte vingården i 2007, og Sylvie Cazes har været leder af Pichon-Comtesse siden 2010. En af Pauillacs højdespringere i årevis med en perfekt 100-point 2016 som den bedste nogensinde. I 2018 er cépage'en 71% Cab. Sauvignon, 23% Merlot, 5% Cab. Franc, 1% Petit Verdot. Meget krydret, sort-frugtagtig næse, en bærkompot med en fin lakrids og fyldig violet underlægning. Rig smag i munden, igen mere af en bærkompot, en kold frugtskål, en rød frugtgelé, alt sammen kørende på sort frugt. De sorte kirsebær bliver mere og mere dominerende, ligesom hos naboerne Latour og Mouton Rothschild. Men her på PiCoLa er den klart mere smagfuld, men frem for alt mere koncentreret, hvilket er overraskende, da vi "kun" er på en 2eme Cru. Pichon Comtesse blæser Latour omkuld, fordi den er så lang og intens med en ekstremt fin, silkeagtig mineralitet. Tanninerne er bløde som smør, men de er ikke fløjlsagtige og frodige, men silkeagtige og fine. Alt danser omkring de sorte kirsebær, og vinen bliver hængende i minutter. Det er ikke et bedårende kompleksitetsmonster som i 2016, men uendelig finesse med stor længde, hedonistisk, ekstremt lækker, så drikkelig, så fin. Vinen er utrolig fornøjelig og tager alligevel det hele ind. En potensering af finesse, hvis der er noget, der hedder det. Jeg har kun oplevet det med et par St Émilions og Pomerols indtil videre på denne smagerejse, men det er det samme her på PiCoLa. En finesse er potent, og det fantastiske er, at denne vin er så forskellig fra den megakomplekse 2016, som er en af verdens helt store vine. 2018 er også en potentiel 100-point-vin, men det er en af de meget fine, elegante vine; jeg er henrykt over denne komplekse finesse, denne legende lethed, denne dansende primaballerina i lakrids og viollignende kirsebærfrugt. En sand fornøjelse. 100/100
