Lobenberg: Pape Clement ejes nu af arvingerne til den franske digter Paul Montagne. Vinene, som nu produceres under ledelse af Bernard Pujol og ejeren Bernard Magrez med støtte fra Michel Rolland fra vinstokke, der er over 50 år gamle, er meget imponerende, tætte, kraftfulde, fyldige og lange. Både rødvinen og den ekstremt sjældne hvidvin hører nu til i den absolutte topliga i Médoc, hvad angår kvalitet, men nu desværre også hvad angår pris. Den nuværende ejer af Pape Clement er Bernard Magrez, som nu tæller mange vingårde (herunder 4ème Cru La Tour Carnet) i sit imperium. I 2015 og 2016 fik Pape Clement et gennembrud fra de tidligere ekstraherede vine fra årgang 09, 10, 11 og 12 til stor finesse. Der er virkelig sket et paradigmeskifte her. Jeg var særligt begejstret for denne vin, som umiddelbart blev efterfulgt af Les Carmes Haut-Brion og Domaine de Chevalier. Jeg spekulerede på, om en til tider overekstraheret Pape Clement kunne bevare denne finesse. I den henseende er næsen ikke helt så kirsebærorienteret som i de fine Bourgogne-vine, der er nævnt ovenfor; vi er noget mere ekstraherede her. Der er også noget sort frugt, brombær, cassis, men generelt er det allerede fint med en let violet note, lidt lakrids, samlet, noget lukket. Dette mærkes også i munden, hvor ekstraktionen er meget stærkere, men det er ikke overdrevet. Tanninerne er massive, men de forbliver silkeagtige og smidige. Vinen er måske ikke helt så fløjlsagtig og sød som sine direkte konkurrenter, men den er meget ekstraheret. Tanninerne er noget mere fremtrædende, vinen viser en utrolig mængde kraft, men samtidig også stor finesse. Kraften forhindrer den dog i at indhente den burgundiske finesse hos Carmes Haut-Brion og Domaine de Chevalier. En fantastisk vin under alle omstændigheder, lidt stærkt ekstraheret og lidt stram og maskulin, selv om dette helt sikkert er tilsigtet fra ejerens side. Ikke min stil, men stadig helt i top. 97-99+/100
