Håndplukket i små kasser, meget selektiv udvælgelse af de meget modne, håndplukkede bær. Spontan gæring på skindet med udstansning, derefter modning helt i nye barriques i to år. Jeg forventer - en opus magnum. Siden 2021 er vinen fra Clos des Truffières kun blevet kaldt C des Truffières, fordi den ikke længere har en appellation, men er mærket som Vin de France, så vinmarken ikke længere kan navngives. Vinen er for idiosynkratisk og karakterfuld for myndighederne, som er vant til noget lidt mere velopdragent. Det betyder ikke noget for La Negly, vinen er alligevel kult, uanset om det er Coteaux du Languedoc eller Vin de France. En utrolig Syrah-bouquet. Tætte, overdådige brombær og sorte hyldebær, cassis og mørk Valrhona-chokolade, tørret iris og violblomst. Der er også dejlige noter af lakrids og dyb grafit. Trods al sin kraft er vinen endnu mere poleret og raffineret end Porte du Ciel. 2022'eren er bygget til at holde, den hviler på endeløse tanniner og en velsmagende friskhed, som får det hele til at stråle. I sin stille kraft er den en renæssance for 2010, den frodige, rige, men elegante årgang. Syren er pikant, men ikke dominerende i dette overdådige materiale, selv i et køligere år, men langt overgået af stofligheden. Men også røgede noter, mynte og urter. Utroligt kompleks. Munden fortsætter. Massiv frugt. Mørke skovbær, nogle sorte kirsebærsmage. Kraftfuld, men smidig. Tannin med syre og mineralitet: perfekt! Måske ikke helt så elegant som Ciel, men på en eller anden måde rigere, fyldigere. Der er konstant gang i ganen, vinen bliver hængende. Med tålmodighed kommer kakao og kaffe. Og mens jeg skriver, fortsætter vinen. Mineralitet og let metalliske noter igen. Den stopper slet ikke. En fyldig Cote-Rotie eller en super-Australian uden marmelade. Hvis bare der fandtes sådan noget! Alt, hvad jeg kan sige, er: altid top 5 over de bedste vine fra Languedoc.
