En 90 hektar stor vinmark i Margaux. Typisk Garonne-grusjord. Dyb, god dræning. Tæt grus med lidt ler. 60 % Cabernet Sauvignon, 33 % Merlot, 5 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot. 50 % lagret i nyt træ, 50 % i brugt træ, ren spontangæring. Alkoholen ligger mellem 13 og 13,5 volumenprocent. Det er samme ejer som Chateau Du Tertre i Margaux. Direktøren er Alexander van Beek. Der investeres enormt meget i vinmarken her, og Giscours har været en af de nærmeste forfølgere af toppen siden 2008, måske endda siden 2005. Vingården ligger altid i top 5 og er næsten altid på niveau med Rauzan-Segla og Malescot St Exupery. Exupery. Siden 2015 har den måske endda ligget foran disse to i den direkte jagt på Palmer og Margaux, som også ligger langt bagefter prismæssigt. Næsen på Giscours 2016 er meget mere samlet efter den ekstremt imødekommende, charmerende, næsten overdådige, indtagende 2015. Indholdet af cabernet er højere. Solbær dominerer næsen. Bare lidt sorte kirsebær nedenunder. Brombær, også lidt havtorn. Alt synger. Sort lakrids med høj intensitet. Masser af mynte og eukalyptus, også violer. Alt er meget tæt og fuld af spænding. En vin, hvis næse og intensitet minder lidt om den grandiose Leoville Las Cases. Bare det at lugte til den er nok. Sikke et orgie i næsen. Munden er også tæt på Las Cases. Det er fantastisk, hvor vi er her i Margaux, men det, der forener de to, er den høje andel af Cabernet. Las Cases har måske endnu mere. Men Giscours har ramt perfekt. Cabernet'en er moden. Måske ikke helt så ekstremt intellektuel som på Chateau Margaux med sine 94% Cabernet, men allerede med en tendens i den retning. Helt anderledes end Palmer, Malescot og Rauzan-Segla. Der er en ægte spænding og et drama her, som vi kun har oplevet på nogle få vingårde i år. Alt synger og springer. Kompleksiteten er enorm. Du er nødt til at involvere dig. Ristet røg, olivenpasta, sort jord. Det hele understøttes af de modne sorte kirsebær og solbær, som presser massivt på. Brombærret kommer også med tryk. Det hele med en smuk, mineralsk længde. Det er et ret perfekt match. Men vi har ikke en smørblød årgang, selv om tanninerne er polerede, vi har en dramatisk årgang. En årgang som 2010, men med et klart plus i elegance og finesse. Tanninerne er mere polerede, dybden er lidt dybere, og samtidig er alkoholen også lidt dybere. Efter min mening er det alt sammen et virkeligt kvantespring i kvalitet for Giscours i slottets historie. Og Giscours er måske det mest klassiske eksempel på alle vine fra denne appellation, på trods af al modenheden og denne smarte elegance, og skiller sig dermed ud. Den kan selvfølgelig ikke konkurrere med Chateau Margaux, som har produceret en "best ever" Cabernet, men den er klart foran Rauzan-Segla og Malescot. Chateau Palmer er stadig et ekstra nummer i sin puristiske, ekstremt naturorienterede biodynamik. Men Giscours er inspirerende. Jeg ville aldrig have troet for 10 år siden, at Giscours kunne udvikle sig så langt. 97-99/100
