En Merlot-influeret vin med tydelig sort frugt i næsen, men ultrafin. Ikke noget rustikt, ikke noget overekstraheret sort, ikke noget ristet, men fine sorte kirsebær med et lille strejf af underskov, delikate frugtige elementer nedenunder, virkelig svævende. Nej, selvfølgelig har den ikke samme finesse som en Pomerol. Sammenlignet med den og med den bedste Margaux er den næsten lidt rustik, men for Château Du Tertre er den en stor åbenbaring og et lille mirakel af finesse. I smagen er tanninerne smørbløde og delikate, endda meget polerede. Hindbær og moreller sammen med sorte kirsebær. Man kan beskylde den for at mangle lidt kød, frugt og tæthed i midten, men der overgår Giscours den klart. Den anden vingård med samme ejere som Château Giscours har dog produceret et storslået år i forhold til sin egen historie. En værdig finesserig og velsmagende forfølger af toppen, på niveau med den mere fyldige Monbrison, øvre midterfelt. Helt sikkert den bedste nogensinde her og en stor fornøjelse. Chapeau!