En oprindelig druesort, som kun findes her i Langhe. Dyrkes kun af nogle få producenter, meget sjældent stadig dyrket, truet af udryddelse, en sjældenhed. For det meste endda aftappet som frizzante, som hos Mascarello. Her på Brovia er den dog stadig sort, tør og meget fyldig. En sjældenhed, der er plantet i Castiglione Falletto direkte i Villero-vinmarken. Navnet spiller på beliggenheden, Villero kan kun være navnet på Barolo. Nebbiolo kunne lige så godt have været plantet her til fordel for Barolo, men det var simpelthen en fornøjelse for Alex Sanchez at have noget Freisa (900 flasker). Vinen har 13,5 % alkohol og er næsten sort i glasset. Og lige så rig som udseendet er, lige så rig er aromaen. Massiv sort blomme med jordagtige smagsnuancer imellem. Morbær, johannesbrød, en let eksotisk smag med appelsinskal. Frodige violer på toppen. Også rig og tæt i munden. Frodige sorte kirsebær og frem for alt den næsten frodige, næsten fede, modne blommesmag. Men ikke overmoden, bare tæt og drivende. Meget fløjlsagtig, moden, voluminøs og alligevel med en smuk syre og friskhed. Ikke fed som en Merlot, men mere som en argentinsk Malbec eller en Baga fra Portugal. En vin, der ligger et sted mellem en ekstremt tæt Dolcetto og en Barbera og en Malbec. Alligevel har den ikke denne enorme tæthed af surkirsebær, men meget mere blommer. Måske også lidt brombær og morbær. Det er en meget utraditionel og sjov kreation, men den er så rig og tæt, at den kan drikkes alene. En komplet kontrast til Sparkling Freisa fra Mascarello. Her har vi en rigtig, næsten stor vin. Jeg er meget imponeret, men jeg får kun en lille mængde, da vinen er lavet af et meget lille udbytte. Så der er kun 900 flasker i alt. Hvis jeg får 60, vil jeg være glad og tilfreds. Jeg vil give det en chance. Helt sikkert en berigelse og en stor oplevelse. 93-94+/100
