António er nok den mest talentfulde og dynamiske unge vinmager i Portugal. Han har fingrene i nogle af landets mest spændende vinprojekter. Lige fra vingården Fitapreta, som han grundlagde i 2004 sammen med sin ven og britiske ønolog David Booth i det sydlige Alentejo, til vingården Macanita i Douro, som han etablerede sammen med sin lillesøster Joanna, og Azores Wine Company.
Oprettelsen af Companhia de Vinhos dos Profetas e dos Villões er baseret på Antónios 15-årige venskab med Nuno Faria, en af Madeiras mest anerkendte restauratører. Begge er så overbeviste om øens uudnyttede, endda magiske vinpotentiale, at de var nødt til at slå sig sammen for at opdage det sammen og bringe det på flaske. Companhia de Vinhos dos Profetas e dos Villões producerer vine fra øen Madeira og fra naboøen Porto Santo.
Økologisk vindyrkning er et dogme for António sammen med bevarelse og restaurering af gamle vinmarker og brug og fremme af oprindelige vinstokke. Han viger ikke tilbage for selv de mest udfordrende vinmarker - tværtimod elsker Antonio ekstreme terroirer! Han sætter pris på muligheden for at skabe unikke vine af glemte og ukendte druesorter. Det har gjort det muligt for ham at puste nyt liv i de næsten uddøde druesorter Listrão og Caracol på øen Porto Santo. Vinstokkene, som er over 80 år gamle, giver en helt unik karakter i vinene, som ikke findes andre steder. Desværre findes der kun et homøopatisk fåtal af disse sjældenheder, mellem 450 og 4.000 flasker afhængigt af vinen. Kampen er det hele værd for disse små, uanselige projekter, for António ser sig selv som talerør og beskytter af de glemte vinstokke og er fokuseret på at lave vin af dem igen på samme måde, som den blev lavet før i tiden. Han er også utrolig glad for at bidrage til fællesskabet i disse fjerntliggende, glemte regioner.
Succesen giver ikke kun gode vine, den sikrer også, at der kan betales rimelige druepriser, og har dermed også en positiv effekt på de lokale vinbønder.
António håndterer udfordringerne på hver af sine vingårde på en helt individuel måde. På Azorerne udfordres vinstokkene af havet, saltet og stormene. I Porto Santo er det den kroniske mangel på vand, da det kun regner halvt så meget her som i Alentejo. Men hver eneste drue bliver værdsat og fejret. António henter sine hold fra Alentejo og Azorerne for at hjælpe med at høste de gamle buskvine. Druerne fra øen Porto Santo transporteres med skib til kælderen på Madeira, hvor de gæres og modnes.
