Beaujolais strækker sig over 23.000 hektar mellem Lyon og Mâcon og ligger dermed i den yderste sydlige del af den legendariske Bourgogne-region. Alligevel kæmper det 55 kilometer lange og 15 kilometer brede dyrkningsområde med at blive anerkendt: I modsætning til Macon og Pouilly-Fuissé betragter mange iagttagere fejlagtigt ikke længere Beaujolais som en del af Bourgogne.
Det er en anden grund til, at Beaujolais anses for at være den mest undervurderede vinregion, hvis man spørger vineksperter fra hele verden. Det er på trods af, at vi ved fra mange historiske smagninger, at vinmarkerne og crusene i denne region kan fortsætte med at modne til deres topform i årtier. I blindsmagninger er det ikke ualmindeligt, at en Moulin à Vent slår mange vine fra Gevrey Chambertin eller Vosne Romanée årtier senere.
Men der er også nogle selvforskyldte grunde til, at Beaujolais ikke får den anerkendelse, den fortjener. Det er bl.a. masseproducenterne, som kun er ude på at tjene hurtige penge, og hvis alt for unge Beaujolais Noveau og umulige priser på under fem euro også bidrager til et mindre godt omdømme.
Det er derfor på tide at stille følgende spørgsmål: Hvad kan kvalitetsbeaujolais fra crus og sites egentlig? Hvad kendetegner den?
Svaret på dette spørgsmål er det samme som tidligere: vidunderlige vine, hvoraf nogle har et betydeligt udviklings- og lagringspotentiale.
Gamay vs Pinot Noir
Mens Pinot Noir hovedsageligt er plantet i resten af Bourgogne, er Beaujolais stærkt knyttet til Gamay-druen. Det giver især ekstremt frugtagtige rødvine. På grund af den ret moderate syre og de silkebløde tanniner kan vinene ofte drikkes unge. Men crusene kan også vente i årtier i kælderen for at udvikle deres umiskendelige smag. Hvad de færreste ved: Det var Filip den Dristige, hertug af Bourgogne, som havde afgørende indflydelse på vindyrkningen i Bourgogne allerede i det 13. århundrede ved at forbyde dyrkning af den mere tilgængelige Gamay overalt undtagen i Beaujolais. Hvem ved, hvilke store bourgogner vinverdenen ellers ville være gået glip af uden denne beslutning! Men begge fik noget ud af det: Pinot Noir blev en superstjerne i vinverdenen sammen med Bourgogne. Gamay derimod - begrænset af det hertugelige dekret - udviklede sig bedre på granitjorden i Beaujolais, end det ville have været muligt på kalkstensjorden i Côte-d'Or. Resultatet er derfor den optimale tilpasning af to vinstokke til det perfekte terroir.
Macération carbonique - Nøglen til perfekt frugt
Det har været kendt siden det 19. århundrede, at selv uskadte bær uden gær går i gang med en gæringsproces, hvis de fratages ilt. Det tyske udtryk for dette er kulsyremosning. Opdageren Louis Pasteur beskrev processen som intracellulær gæring, hvor druerne opbevares så ubeskadigede som muligt i en rustfri ståltank, som derefter fyldes med kuldioxid for at fortrænge den tilstedeværende ilt. Men den gæring, der nu finder sted i bærrenes frugtkød, producerer kun op til 2 procent alkohol, og derfor følger en normal gæringsproces med gær og malede bær. Denne særlige form for gæring sikrer den typiske frugtagtige, lette og tanninfattige smag, som Beaujolais er kendt for.
I EJENDOMSBRANCHEN OG I VIN: BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED
Moulin-à-Vent, Fleurie, Morgon, Brouilly, Côte de Brouilly, St-Amour, Chiroubles, Juliénas, Chénas. Det er de navne, du skal holde øje med, hvis du vil opdage Beaujolais' vinskatte.
De udgør vinregionens crus og har i modsætning til resten af Beaujolais lov til at mærke deres vinflasker med appellationen "Bourgogne". De ligger alle i den nordlige del af Beaujolais og trives på granit-, skifer- eller vulkansk jord. Det er her, de særligt stærke, fyldige vine produceres, som helt sikkert har et stort lagringspotentiale.
De fleste af de topvine, jeg smagte, vil være bedre om et til tre år. Flaskens alder vil fjerne nogle af tanninernes kantede kanter. At vente på, at cru Beaujolais udvikler sig, er en ny idé for de fleste, men det er det værd. Jeg smagte adskillige lagrede flasker under min rejse, og næsten alle var stadig friske og lækre. De får en mere pinot noir-agtig karakter med mere end seks år på flaske. Tertiære frugtaromaer og undertoner af tørrede frugter, krydderier og skovblomster kommer til syne.
- James Suckling
Sådan smager Beaujolais Cru - en lækker smagsprøve
Heiner Lobenberg: Vi har en utrolig tæt, koncentreret og fokuseret ren surkirsebær her, som gennemsyrer. Sorte kirsebær plus en stor urteagtig krydrethed, som helt sikkert skubbes tilbage af den enorme frugt. Vi har laurbær, Assam-te, sorte oliven og violer. Dette er en meget tæt Bourgogne. Denne vin viser også denne vidunderlige spænding i munden. Trekanten mellem syre, frugt og mineralitet er yderst vellykket. Vinen spræller og har alligevel tæthed, dynamik og frem for alt masser af energi og spænding. En stor Moulin à Vent.
Antonio Galloni: Dyb rubinrød farve. Levende aromaer af røde bær, kirsebær og blodappelsin kompliceres af eksotiske antydninger af potpourri og røgelse. Saftig og skarpt fokuseret, med smag af hindbærsyltetøj, bitre kirsebær og lavendelpastiller, der viser en enestående definition og dybde. Silkebløde tanniner sniger sig langsomt op og giver form og et blidt greb til en ekstremt lang, blomsterdomineret finish.
James Suckling: Dybe, saftige og mørke kirsebær og bær i næsen her. Den har en meget elegant, poleret og jævn form samt en flot, glat tanninopbygning. Drik nu eller gem den i op til fem år.
Delikatesseforretningen bag supermarkedet
Der produceres store vine i Beaujolais. De dyreste vine fra Beaujolais-crusene koster her omkring 20 euro og starter ved omkring tolv euro. Til gengæld får man virkelige lækkerier fra en spændende druesort, som ikke vinificeres andre steder på denne måde. Årgang 15 og 16 er nu meget drikkelige. Men man kan også vente yderligere fem til 20 år på dem. Jeg gør begge dele - og kan anbefale begge dele uden forbehold.
