Siran er en Cru Bourgeoise Exeptionelle og ikke en højere klassificeret vingård i Margaux-appellationen. Dens beliggenhed og terroir i hjertet af Margaux og dens positionering på markedet ville have gjort den til mindst en tredje cru, men Leo Barbier-familien, som havde ejet ejendommen siden midten af det 18. århundrede, nægtede at inkludere den i "Bonaparte-klassifikationen" fra 1855 af politiske årsager. Set med nutidens øjne var det ikke så smart, og derfor har Siran med sine 17 hektar måttet kæmpe mere og mere for prestige end andre naboer med højere kvalitet siden Toulouse-Lautrec-familiens overtagelse i 1859. Efter en del familieuro og konkurser overgik ejendommen til en nevø af familien, Frederic Mihailhe, i 1885, som også købte de sidste aktier fra andre grene af familien i 1915. Han blev efterfulgt af sin søn Edouard, hvis søn William-Alaine Mihailhe overtog ansvaret.
Efter hans død i 1988 blev han efterfulgt af sin kone Brigitte, som drev ejendommen frem til 2007 og indførte store ændringer, herunder udnævnelsen af den bedste ønolog og konsulent i Medoc, Jacques Boissenot, som rådgiver næsten alle 1er Crus. Også med hans hjælp foretog Brigittes søn Edouard (6. generation) enorme investeringer i den nu 25 hektar store vinmark (en stor sammenhængende udelt vinmark) og kælder efter 2007. Vingårdschefen og kældermesteren Jean-Luc Chevalier gik også gradvist over til økologisk landbrug. Bæredygtighed er filosofien her, og med dette i tankerne blev Marjolaine Defrance først ansat som kældermester, og det ønologiske tilsyn blev overdraget til Hubert de Bouard, ejeren af Chateau Angelus. I dag nævnes Siran i samme åndedrag som de klassificerede vinslotte i Margaux, selv om det stadig er lidt af et insidertip. Som følge af alle disse enorme investeringer kom det virkelige gennembrud i toppen først med 2018-årgangen, og fra nu af går det kun opad.