Alle de følgende vinmarker hører allerede til Sud-Ouest-regionen, nærmere bestemt Bergerac. På trods af sin nærhed til Périgord er Côtes de Castillon helt igennem en Bordeaux-vinregion, hvilket måske ikke mindst skyldes indflydelsen fra den direkte nabo Saint-Émilion. Mens den store elite på Bordeaux' højre bred findes på Saint-Émilions kalkstensplateau, må Côtes de Castillon (officielt navn: Castillon - Côtes de Bordeaux) affinde sig med status som lillebror, selv om vinene fra begge appellationer er meget ens: altid mørk frugt, fløjlsagtig, drevet af Merlot-frugt og derfor mere tilgængelig end de store vækster på den venstre bred.
På trods af alle lighederne har Côtes de Castillon måske endda en fordel i sidste ende, når det gælder legesyge og friskhed. De tilbyder også et perfekt forhold mellem pris og nydelse. Man behøver praktisk talt aldrig at grave dybt i lommerne i Castillon. Regionen har været i kraftig fremgang siden 1990'erne, og alligevel vil den altid stå lidt i skyggen af sin storebror Saint-Émilion. Det hele minder lidt om forholdet mellem de etablerede gamle stjerner i Haut-Médoc og stjerneskuddene fra det nordlige Médoc. De små, ukendte vine er i stigende grad i stand til at konkurrere med de store navne med hensyn til kvalitet. Det er også tilfældet i Castillon, for siden vineliten på den højre bred anerkendte regionens potentiale, har vinene nået et superlativt niveau.
Terroir i Côtes de Castillon
Med omkring 3.000 hektar vinmarker udgør Côtes de Castillon den østlige forlængelse af Saint-Émilion-plateauet. Ligesom hos naboen spiller kalksten en vigtig rolle i Castillons undergrund, især i midten af regionen. Dordogne grænser op til appellationen mod syd. Dernede, i de lavere områder, finder man for det meste alluvial jord, sandet lerjord og grus foruden kalksten. Disse vinmarker kan ikke helt matche klassen af de bedste kalkstensterroir på Castillons bakker. Der er en særlig stor mængde kalksten i den nordlige del af appellationen, på grænsen til dens højere beliggende nabo, Côtes de Francs.
Der er en særlig stor mængde kalksten i den nordlige del af appellationen, på grænsen til dens højere beliggende nabo, Côtes de Francs.
Clos Louie - Stjerne i Côtes de Castillon
Vinmarkerne på bakkerne nord for Castillon-la-Bataille slår tonen an i Castillon. Det var omkring denne landsby, at franskmændene besejrede englænderne i 1453 og drev dem endegyldigt ud af Aquitaine. Nordøst for Castillon-la-Bataille støder de bedste kalkstensmarker direkte op til de østlige udløbere af Saint-Émilion. Mange Castillon-ejendomme ligger overfor nogle af de bedste slotte på det østlige plateau i Saint-Émilion. Castillons stjerneskud par excellence, Clos Louie, ligger et stenkast fra Valandraud, Tertre de la Mouleyre, Mangot og de Pressac. Det er derfor ikke overraskende, at Clos Louie sagtens kan følge med sine naboer, selv om vingården allerede ligger i Castillon. Med jordbund af ler og jern over ren kalksten, økologisk dyrkning og en mini-parcel med 150 år gamle upodede vinstokke i hjertet af vinmarkerne er Clos Louie nok flagskibet i Côtes de Castillon i dag. Hvis vingården stadig lå i Saint-Émilion, ville den helt sikkert ligge i toppen af appellationen. Prisen ville selvfølgelig være tilsvarende høj.
Et terroir vækker begær
Château d'Aiguilhe er for længst blevet en klassiker i Côtes de Castillon, et af de utallige projekter af Stephan Graf Neipperg, som først blev berømt i Saint-Émilion med Canon-La-Gaffelière. Fra 1998 blev slottet gradvist bragt til toppen af appellationen med hjælp fra stjerne-ønologen Stéphane Derenoncourt. I dag er d'Aiguilhe en af Clos Louies nærmeste rivaler. Med Domaine de L'A har Derenoncourt selv købt sin egen perle i Castillon, en privat forskningsstation så at sige. Det må betyde noget, når den ubestridt bedste ønolog på højre bred slår sine telte op lige her.
Grev Neipperg var ikke den eneste, der erkendte Castillon-plateauets enorme potentiale for næsten tre årtier siden. I dag er toppen af regionen i hænderne på personligheder, som også hører til crème de la crème på den lokale vinscene i Saint-Émilion. Cathérine Papon-Nouvel, som driver tre topvinslotte i Saint-Émilion - Gaillard, Petit Gravet Ainé og Clos Saint-Julien - lagde grunden til sin karriere i Castillon, hvor hun købte Château Peyrou tilbage i 1989 og gjorde det til et af de bedste slotte i regionen. Jaques Thienpont, hjernen bag Le Pin i Pomerol, ejer Château L'Hêtre i Castillon. Thierry Valette, hvis familie engang ejede Château Pavie i Saint-Émilion, producerer nu en af de mest robuste Castillons nogensinde på Clos Puy Arnaud: mere en hyldest til Saint-Julien eller endda til de bedste rødvine fra Loire end til Saint-Émilion. Selvfølgelig er investorerne også klar over alt dette. Peter Kwok fra Hong Kong, som også ejer Tour Saint-Christophe i Saint-Émilion, føjede en Castillon-ejendom til sit imperium i 2016 med købet af Château Le Rey.
Château Robin - den første gnist
Med alle disse store navne er det så meget desto mere morsomt, at den person, der måske bidrog mest til Côtes de Castillons fremgang, ikke har været aktiv i regionen i lang tid: Stéphane Asseo gjorde Castillon verdensberømt i 1990'erne med Château Robin. I 2005 emigrerede Asseo til Californien og grundlagde det nuværende topvinslot L'Aventure i Paso Robles. Robin forsvandt derefter ud i mørket, indtil en gren af Thienpont-familien overtog roret. Siden da har den tidligere højdespringer endelig været på vej op igen.
Côtes de Castillon er en charmeoffensiv i enhver henseende. Her er Saint-Émilions fyldige karakter tilgængelig til en uovertruffen pris, uanset om det er legesyg isklasse à la Château Fongaban eller verdensklasse à la Clos Louie. Det er vine til fornøjelse: tidligt tilgængelige, men med høje standarder og den typiske karakter fra Bordeaux' højre bred.